Annonce
Holstebro Onsdag

Midt i en krænketid

Denne uges klummeskribent er den tidligere journalist, Anton Dalgård. Foto: Johan Gadegaard.

Forfatteren Benjamin Jacobsen skrev for godt og vel en halv menneskealder siden en bog om dette at være barn i et københavnsk professorhjem omkring år 1910. Bogen har titlen "Midt i en klunketid" og er ganske underholdende.

Titlen er også inspirerende og fremkalder hos undertegnede indre billeder af en overskrift, der hedder "Midt i en krænketid".

Den direkte anledning er Raquel Rastennis fantastiske sang "Heksedansen", der her for få dage siden blev hevet frem fra Danmarks Radios pladearkiv og - helt i tekstens ånd - blev støvet af og derefter anbragt på pladespilleren.

Annonce

Allerede efter første linje er der grund til at løfte øjenbrynene og fremkalde dybe rynker i panden. På kvindernes vegne, forstås. "Se her kommer mutter med kost og spand - med skrubbe og klude og sæbevand!"

Jamen, hvad tænkte de på dengang tilbage i 1950erne og 1960erne, da de i den ene sang efter den anden beskrev datidens kønsroller, racediskrimination og sexisme-fænomenet uden at vide, at det var det, de gjorde.

Netop ”Heksedansen” er et glimrende eksempel på, hvordan mange af de populære sange fra Giro 413s velmagtsdage svarede til tidsånden, mens de - set igennem nutidens briller - kan forekomme krænkende eller i hvert fald stødende og provokerende på enkeltpersoner eller grupper i samfundet.

Tilbage til Raquel: "Hun gnider panelet med vaskeskind, med rumpen i vejret og knæene ind". Hov-hov! Hvad kan man lægge i det? Måske at hun byder sig til, samtidig med at "hun pjasker og sjasker og skurer og tørrer?" Her kunne en mand sagtens finde på at hævde: "Jamen, hun lagde jo selv op til det".

Det er også tilfældet i det Giro 413-hit, hvor nogle plirrende bevægelser med øjenvipperne og en diskret trutmund hos kvinden godt kan tydes som en opfordring til lidt hankypanky i buskene omme bag forsamlingshuset: "Din mund siger nej-nej, dine øjne siger ja".

Umiddelbart ret uskyldigt, men så kommer fortsættelsen - og endnu en krænkelse på kvindernes vegne: "Når jeg ser dig og be’r dig - gi’ mig det, jeg vil ha’". Joh, sexismen og sexchikanen eksisterede skam længe før, de to begreber blev opfundet.

Det bør her understreges, at indholdet i nærværende klumme på inden måde er et forsøg på at bortforklare eller bagatellisere de seksuelle overgreb, nedgørelse og afpresning, som kvinder i årevis har været udsat for på arbejdsmarkedet, i politik og inden for hjemmets fire vægge. Den sag er for alvorlig til at blande ind i et forsøg på at stille gamle tekster over for nutiden, og at ironisere lidt over ordet "krænket", som er blevet slidt ud over det rimelige de senere år.

Følgende eksempel på slitagen rammer meget godt, og hundreder af lignende standard florerer på nettet:

"Jeg føler mig krænket over, at der er nogle, der mener, at man ikke kan tillade sig at synge "Den danske sang er en ung blond pige" til morgenmødet."

Hvad med bare at give de der "nogle" fingeren i stedet for at diske op med krænkelses-påstande i forbindelse med ligegyldigheder og banaliteter. Toppen må være følgende udtalelse: "Du føler dig krænket over, at jeg ikke føler mig krænket. Dét føler jeg mig krænket over".

Angående racistiske udtryk tog Lille Bo og Familien Andersen et modigt initiativ med sangen om "en rigtig negermand, der er sort i hovedet som en tjærespand" og indianeren, der er "rød i hovedet som en ildebrand". Pointen var, at vi alle burde være blå, for så ville al diskriminering på grund af hudfarve stoppe.

Jacob Haugaard besluttede uopfordret at fjerne ordet "neger-distrikt" fra sangen "Haveje", men Gyldendal tog et drastisk skridt og fjernede otte af Halfdan Rasmussens børnerim i en nyudgivelse. Det ene hed "Negerdukken Lille Sam" og handler om en negerdukke, der bliver usynlig om natten. Og digtet –-smukt, som det er, lyder: "Mors fine dug er hvid. Jeg syr en skjorte af dem. Så kan Sam få skjorten på. Så kan han ses om natten".

Jeg er endnu ikke nået til at beslutte, om det er okay at vaske sorte penge hvide, vende det hvide ud af øjnene eller have sort samvittighed. Men jeg synes, det er dybt godnat at ændre i teksterne i 50 år gamle sange, fordi et enkelt ord pludselig bliver tillagt en anden betydning. De sorte kalder sig selv negre, og de kalder for eksempel danskerne for "the white people", og blandt de røde indianere var vi "blegansigterne".

Jeg synes, det er dybt godnat at ændre i teksterne i 50 år gamle sange, fordi et enkelt ord pludselig bliver tillagt en anden betydning. De sorte kalder sig selv negre, og de kalder for eksempel danskerne for "the white people", og blandt de røde indianere var vi "blegansigterne".

Anton Dalgård, klummeskribent

Det er historie, og den bør vel være så sandfærdig som mulig, for at fremtiden kan fornemme og registrere udviklingen.

Dirch Passer havde sin måde at takle racediskrimination i sketchen, hvor han var buschauffør for en flok skoleelever med forskellige hudfarver. Da diskussionen var på sit højeste, standsede han bussen og gennede alle ud med ordene: "Jeg er træt af al den snak om, at nogle er hvide, og nogle er sorte. Fra nu af er alle grønne. Og sæt jer så ind i bussen igen. De lysegrønne foran, og de mørkegrønne bagved". Ganske morsomt, men samtidig også en krænkelse af de mørkegrønne.

Falder også over den glade tekst af Mogens Dam og helt uden for ovennævnte kategorier: "Jeg har elsket dig så længe, jeg kan mindes". Det rejser spørgsmålet - hvad sker der med kærligheden, når korttidshukommelsen begynder at skrante og svinde helt ind? Så er det forhåbentlig her, "Glemmer du, så husker jeg" tager over.

Til gengæld er det let at huske det meste fra de unge år. Her kommer opgøret om skolepigernes korte bluser ind i billedet. Forbud eller ej, så har sagen jo ubetinget noget med seksualitet og krænkelse at gøre. Og én ting ligger fast. Et lysebrunt maveskind tilhørende en 13-15-årig sød pige har altid kunnet give en filipensplaget, halvnervøs teenagedreng røde ører og gøre ham blød i knæene.

Så vidt jeg husker.

Denne klumme er udtryk for skribentens egen mening - og afspejler ikke nødvendigvis avisens holdning.

Annonce
Annonce
Holstebro Onsdag

Finn samler på en ting, vi allesammen har gået med i lommen: - Der er mange samlere, der køber bare for at købe

Annonce
Annonce
Holstebro Onsdag

Lokale kokke skal dyste i at lave Danmarks bedste østers

Annonce
Forsiden netop nu
Holstebro Onsdag

I efterårsferien kan børn komme på madskole

Holstebro Onsdag

Manden bag Odin Teatret hyldes på sin fødselsdag

Holstebro Onsdag

Ejnar fra Ulfborg er landets bedste til at lave honning

Holstebro Onsdag

Røde Kors-butikkens café er åbnet igen

Holstebro Onsdag

Svanerne er byttet ud med pingviner

Holstebro Onsdag

Fire guldmedaljer til unge karatekæmpere

Holstebro Onsdag

Han har en, to ... og snart tre spisesteder i byen

Holstebro Onsdag

Forældre spiller en stor rolle for deres børns læselyst

Holstebro Onsdag

På jagt efter kærligheden - med en kameramand på slæb

Holstebro Onsdag

Han er blevet sin egen chef som fjerde generation i det gamle familiehus

Holstebro Onsdag

Gågadebutik flytter ind i 'Det Gule Hus'

Holstebro Onsdag

Lufthavn skal igen have flere penge: Vi gør det for erhvervslivet

Holstebro Onsdag

Livet fejres med musik og sang i kirke

Holstebro Onsdag

I Ulfborg og Vemb bliver litteraturen leveret lige til døren

Holstebro Onsdag

Patrick går bogstaveligt talt forrest i kampen mod ensomhed

Holstebro Onsdag

Udlært i juni - åbner egen salon i september

Holstebro Onsdag

På tur for at høre om kartoffelmel

Holstebro Onsdag

Flere boliger i Vestjylland sælges som turbosalg

Holstebro Onsdag

Penge til klasseværelser, hvorfra man kan fiske i Storåen

Holstebro Onsdag

Efter ni år i klubben slog han direktørens gamle rekord

Holstebro Onsdag

Efter halvandet års ventetid: Endelig kan Big Bio vise den nye Bond-film

Annonce