Annonce
Holstebro Onsdag

Mikkel trak en nitte i postnummer-lotteriet: Hjælpemiddel forsvandt med flytning til Aarhus

Mikkel Brogaard Petersen arbejder i dag som fysioterapeut på en klinik i Viborg og bor i Aarhus. I dag har han lært at leve med sin sukkersyge. - Hvis jeg tænker på, hvordan jeg lever mit liv, er der faktisk ikke noget, jeg ikke kan, siger Mikkel. Foto: Claus Bjørn Larsen/Diabetes-bladet
24-årige Mikkel Brogaard Petersen, der er vokset op i Vinderup og uddannet som fysioterapeut i Holstebro, fik konstateret sukkersyge, da han var 14 år. Han var glad for den bevilling til et diabetes-hjælpemiddel, Holstebro Kommune havde givet ham. Men da Mikkel flyttede til Aarhus, flyttede bevillingen ikke med.
Annonce

Vinderup/Aarhus: Mikkel Brogaard Petersen fik sig et chok, da han i december 2019 ringede til Aarhus Kommune. Egentlig var det planen, at han bare skulle bede om flere sensorer til sin flash glukosemåling - en ny teknologi, der kan måle sukkerindholdet i blodet uden at prikke hul på huden.

Det havde han gjort så mange gange før, da han boede i Holstebro Kommune, hvor hans bevilling også kom fra. Men den sagsbehandler, Mikkel Brogaard Petersen nu fik i røret, fortalte ham, at bevillingen var ophørt.

- Jeg blev lige mundlam et kort øjeblik og tænkte, at det simpelthen måtte være en joke. Sådan fungerer det danske velfærdssystem ikke. Jeg gik ud fra, at bevillingen fulgte med. Pludselig stod jeg så med noget af en hovedpine, fortæller den 24-årige vestjyde til Diabetesforeningens medlemsblad, Diabetes.

I december 2019 flyttede Mikkel Brogaard Petersen fra Holstebro til Aarhus Kommune, og den tur over kommunegrænsen kostede ham altså bevillingen til sukkersyge-hjælpemidlet.

Annonce

22 målinger om dagen

Mikkel er fysioterapeut og spiller fodbold som elitesportsudøver, og da han har type 1-diabetes måler han sit blodsukker mellem 20 og 22 gange om dagen. Da han søgte om at få bevilget nye sensorer troede han, at det kun var et spørgsmål om formaliteter.

Det var det ikke.

Aarhus Kommune gav nemlig afslag, og væk var bevillingen til den flash glukosemåling, han havde haft så stor glæde af, da han boede i Holstebro Kommune.

Mere om flash glukosemåling

Flash glukosemåling er en ny teknologi til at måle glukose, som bruges til insulinbehandlede diabetespatienter.

Metoden bruger ikke fingerprikkere og strips, men en sensorteknologi.

Den består af en måleenhed og en sensor cirka på størrelse med en femkrone. Er i nogle tilfælde kompatibel med en smartphone.

Sensorens lille målenål trænger ind i underhuden, når sensoren prikkes fast på overarmen. Sensoren måler glukoseværdien i vævsvæsken lige under huden.

Glukoseniveauet aflæses ved at føre måleenheden eller smartphonen hen over sensoren, hvorved den aktuelle værdi scannes og vises på skærmen med glukoseværdier fra de seneste otte timer.

Sensoren med målenålen skiftes af patienten selv hver anden uge.

Dermed endte Mikkel Brogaard Petersen med at trække nitten i det, som Diabetesforeningen kalder det store postnummer-lotteri.

Gennem en aktindsigt har foreningen fundet ud af, at der er store geografiske forskelle på, hvor ofte kommunerne siger ja til en ansøgning fra sukkersygepatienter om at få hjælpemidlet.

- Med flash glukosemåling kan jeg leve mere frit i den forstand, at jeg kan dyrke min sport, som det passer mig, og jeg kan udføre mit arbejde på bedst mulige måde. For mig er det netop livskvalitet, at min sukkersyge ikke skal styre mit liv. Jeg er ikke sukkersyge-Mikkel, men Mikkel med sukkersyge, fortæller Mikkel Brogaard Petersen i artiklen, der bringes på Diabetesforeningens hjemmeside.

Annonce

Våd klud i ansigtet

Før Mikkel Brogaard Petersen fik bevilling til flash glukosemåling, målte han sit blodsukker på den traditionelle måde, nemlig med fingerprikker og strips. Det var bare en lidt besværlig måde, når han spillede divisionsfodbold, studerede fysioterapi og var i praktik på et hospital.

Diabetes i Danmark

Mindst 280.000 danskere har diabetes.

Af dem udgør kvinder udgør 44 procent og mænd 56 procent.

76.000 danskere ved endnu ikke, at de har type 2-diabetes.

Antallet af personer med type 2-diabetes er mere end tredoblet siden 1996.

Diabetes koster det danske samfund omkring 87 millioner kroner om dagen.

Antallet af danskere med type 2-diabetes er stærkt stigende og vil stige i årene fremover.

- Jeg kunne godt efterbløde, når jeg lige havde målt mig, og så skulle jeg stå klar med patienten, mens jeg stadig havde blod på fingrene. Hygiejnemæssigt var det jo langt fra optimalt. Derudover gjorde det ondt, hver gang jeg målte mit blodsukker, og til sidste havde jeg så meget hård hud på fingrene, at jeg skulle prikke mig selv flere gange for at klemme blod ud, fortæller han.

På den baggrund bevilgede Holstebro Kommune ham flash glukosemåling, fordi hjælpemidlet ”er nødvendigt for, at borgeren kan udøve et erhverv”, som det hedder i serviceloven.

Og med den bevilling fra Holstebro Kommune kunne Mikkel sætte et punktum for de utallige målinger med fingerprik.

Derfor var det som en våd klud i ansigtet, da han mistede sin bevilling.

Ankestyrelsen gav kommunen medhold i afslaget.

Annonce

Tilskuds-ordning

Næsten et år efter afslaget kontaktede Aarhus Kommune atter Mikkel. I en ny ordning fik han mulighed for at købe udstyret gennem kommunen. En ordning, hvor Aarhus Kommune, som den eneste i landet, giver et tilskud, mens restbeløbet betales af borgeren.

For Mikkel Brogaard Petersens vedkommende løber det op i cirka 6000 kroner om året. Eller "en god ferie", som han siger.

Fodbold spiller stadig en stor rolle i Mikkels liv, - men i dag har sporten fået konkurrence af jobbet som fysioterapeut og livet som voksen med blandt andet kæreste og ejerlejlighed. Foto: Claus Bjørn Larsen/Diabetes-bladet

- I en eller anden forstand er jeg jo heldig, fordi jeg har fået en halv bevilling, hvis man kan sige det sådan. Men jeg er alligevel ikke tilfreds, fordi jeg jo tidligere har prøvet at leve med en fuld bevilling uden at skulle betale noget for den i Holstebro Kommune. Og tænk, hvis jeg havde boet i Skanderborg eller et andet sted i landet. Så var der måske slet ingen hjælp at hente, tilføjer han.

Annonce

14 år og sukkersygepatient

Mikkel er vokset op i Vinderup - på Vindelevgård, hvor han boede i det hvide parcelhus sammen med sin mor, Henriette, far, Christian og lillebror, Simon.

Fodbold var det helt store, fortæller han i telefonen på vej hjem fra arbejdet i Viborg til hjemmet i Aarhus, hvor han har købt lejlighed sammen med kæresten.

- Mit liv handlede om at spille fodbold, og jeg havde regnet med at blive professionel fodboldspiller, fortæller Mikkel om dengang i 2010, da han var 14 år og fik konstateret sukkersyge.

I de sidste 14 dage op til indlæggelsen på sygehuset var han træt, uoplagt, tissetrængende og drak en masse vand. Weekenden inden, han blev indlagt, spillede han sammen med sit hold fodboldkamp i Aalborg.

- Jeg sov hele vejen derop og 20 minutter inde i kampen, måtte jeg skiftes ud. Jeg var helt færdig, husker Mikkel, der ellers var kendt for at løbe meget ude på banen.

Og det passede ham ikke at sidde ude på bænken, men han var udmattet og sov også hele vejen hjem.


Min største frygt var, at jeg ikke kunne spille fodbold igen.

Mikkel Brogaard Petersen, om sine tanker, da han fik konstateret sukkersyge som 14-årig


- Hvordan er det, du ser ud, Mikkel!, udbrød hans mor, da hun hjemme på badeværelset efter et bad så, hvor meget hendes søn havde tabt sig.

- Da jeg gik på vægten, så jeg, at jeg havde tabt syv kilo på fem dage, beretter Mikkel, der blev sendt til lægen og blev indlagt i Herning.

- Min største frygt var, at jeg ikke kunne spille fodbold igen, siger Mikkel, der dengang ikke rigtigt vidste, hvad sukkersyge var.

- Men jeg kan tydeligt huske, hvor påvirkede min mor og far var, og da de begyndte at græde, kunne jeg jo se på dem, at det var alvorligt, forklarer Mikkel, der forlod sygehuset med én bestemt mission:

Han ville bare have styr på sin diabetes, fordi den ellers ville påvirke hans hverdag for meget.

Annonce

Tal skal ligge perfekt

Mikkel var ked af, at han var blevet ramt af sygdommen, og hans teenageår blev anderledes end kammeraternes, fordi han skulle passe på med, hvad han spiste og drak - især af alkohol.

- Jeg følte, at der var trukket en hat ned over hovedet på mig, og jeg kunne ikke gøre det samme som vennerne, fortæller Mikkel, der i dag som 24-årig har lært at leve med sin sygdom.

- Hvis jeg tænker på, hvordan jeg lever mit liv, er der faktisk ikke noget, jeg ikke kan, mener Mikkel, der har god hjælp af hjælpemidler som den insulinpumpe, der efter hans indtastninger selv doserer insulin, og sin flash glukosemåler.

Han kan også dyrke elitesport.

Mikkel spiller i dag fodbold på eliteniveau hos Aarhus Fremad og træner tre til fire gange om ugen. Han har lært, at et hverken for højt eller for lavt blodsukkerniveau giver ham de bedste kompetencer på banen.

- Jeg skal have helt styr på det - mine tal skal ligge perfekt, for hvis de ikke ligger, som de skal, kan man ikke udføre sin sport, siger han.

Hans fodboldambitioner er ikke så store i dag, som de var engang.

- Og det er ikke sukkersygens skyld. Jeg er blevet voksen, har fået andre interesser og et arbejde, forklarer Mikkel, der efter endt uddannelse i Holstebro, nu arbejder som fysioterapeut på en klinik i Viborg.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Holstebro Onsdag

Vildt med sådan en udsigt

Annonce