Annonce
Holstebro Onsdag

Moderne rovdyr på nutidens savanne?

Denne uges klummeskribent er Vibeke Colstrup. Foto: Johan Gadegaard.

Kalenderen skriver forår. Det er april. Udenfor suser der en vild blæst, og træerne lægger sig næsten hen over jorden. Der er en sandstorm, da jeg kører hjem fra arbejde. Det ligner næsten, at Sahara er flyttet til Vestjylland. Det er råt.

Jeg er sønderjyde. Vant til østkysten med bøgeskove og strande med blide vinde. Det skaber uro i mit sind, når blæsten rusker. Og samtidig er det fascinerende at se, Vesterhavet vise tænder i Thyborøn eller ved Bovbjerg Fyr på en gåtur langs vandet. Det er noget, som trækker mig derhen, når det stormer. Den måde havet viser tænder. Den kraft, som ligger i naturen er tiltrækkende.

Jeg tænker ofte på, at det må kræve en vis robusthed eller et særligt sind at leve ved Bovbjerg Fyr eller i den lille plet, Strande. Fornylig har jeg lyttet til en podcast om ”robusthed” i bilen mellem hjemme og arbejde. Den er lavet af Birgitte Dam Jensen og hedder ” Bevar dig selv”. Hun er skuespiller og arbejder med robusthed hos skuespillere, soldater og erhvervslivets ledere.

Annonce

Hun definerer ”robusthed” som noget, der kan ruste os i livet på det, vi møder. Kort fortalt handler det om vores nervesystem. Det psyko-fysiologiske nervesystem hjælper os, når vi møder modstand, trusler og uventede hændelser i vores liv.

I mit arbejde i terapien laver jeg ofte et billede af os som dyr, der lever på savannen hver dag. Når vi går ud af døren og ud på gaden, ved vi ikke, hvad der venter os, mens vi bevæger os rundt. Hvis vi er som ”dyret”, der bevæger sig på savannen, skal vi være klar. Vores reaktion, når der sker noget uventet eller en ”fare”, kan være at kæmpe, at flygte eller at ligge død. Vores reaktion, når vi møder noget truende og uventet, er meget forskellig afhængig af, hvem vi er som mennesker.

Når jeg tænker tilbage på sidste år i marts, og nyhederne, hvor Mette Fredriksen tonede frem på skærmen, rejser mit nervesystem sig op igen. Når man som jeg er selvstændig erhvervsdrivende, så ved man - læs mit nervesystem - noget, som når konjunktionerne ændrer sig. Jeg var nystartet selvstændig fysioterapeut uden for det reglementerede system tilbage i 2008, da finanskrisen ramte. Det blev stramme tider. Og mit nervesystems reaktion sidste år i marts huskede, hvordan det var den gang tilbage i 2008.

Min krops reaktion var både hovedpine og ondt i maven på én gang. Og mit psyko-fysiologiske nervesystem gik straks i gang. Kæmp? Flugt? Eller ligge død? Heldigvis er mit system først og fremmest - KÆMP!

Når jeg ser mig omkring nu, hvor Danmark for anden gang prøver at vende tilbage til vores definition af normalitet i samfundet, ser jeg små og store selvstændige, som har kæmpet og kæmper for at komme tilbage på banen. Jeg har også læst i medierne om nogle af dem, som har følt sig nødsaget til at give slip på den selvstændige ”drøm”, og lukke. Men jeg tror, der ingen tvivl er om, at hos dem har nervesystemet var på sit højeste.

Jeg har set at det psyko-fysiologiske nervesystem har også været presset hos alle de forældre, som har været hjemsendte og har skullet passe både arbejde og hjemsendte skolebørn eller mindre børn. Det har presset alle det seneste år.

Det har vist sig fysisk eller psykologisk. Fysisk med spændinger i kroppen og flere kropslige problemer, ikke kun forårsaget af dårlige arbejdsstillinger ved hjemmearbejdspladsen, men også på grund af det pres, som har været ved at skulle både passe sit arbejde og passe sine børn og være ”skole hjælper”.

Psykologisk fordi der ikke har været ro på noget tidspunkt.


Vores færden på den moderne "savanne" har været på prøve. Vi er som mennesker blevet testet på, hvordan vi klarer os, når der kommer noget uventet og ukontrollerbart ind i vores ellers tjekkede og velkontrollerede tilværelse.


Når jeg skriver ”ro”, er det ment som, at vi har været meget mere sammen i familieboblerne i 2020. Det har udfordret aldrig rigtig at kunne være sig selv. Det meste af tiden at skulle forholde sig til de andre medlemmer i familien. Det er vi ikke vant til i vores moderne samfund, hvor forældrene går på job, og børnene er i institution eller i skole det meste af en dag.

Og når børnene og de voksne har fri fra deres pligter, er de måske til fritidsinteresser hver for sig. Mange familier og par er ikke vant til at have tid sammen 24/7.

Al den nærvær og tid sammen kan både være givende, men også overvældende, når vi ikke er vant til det. Parforholdet og forældreskabet har været på prøve, fordi adskillelsen fra hinanden har været minimal, fordi vi skulle blive hjemme i vores bobler.

Hos nogle har det skabt en indre stress at skulle manøvre i en ændret situation med mere nærhed og tid sammen. Nogle par og familier er blevet tættere, andre mere adskilte, fordi det blev tydeligt at de intet har, som binder dem sammen i livsopfattelse, og derfor en luftig relation båret op på noget ydre uden et indre bindemiddel i relationen.

Vores færden på den moderne "savanne" har været på prøve. Vi er som mennesker blevet testet på, hvordan vi klarer os, når der kommer noget uventet og ukontrollerbart ind i vores ellers tjekkede og velkontrollerede tilværelse.

Jeg har bemærket, at flere i min omgangskreds har lagt livet om. De har valgt nærværet, og mere tid og langsommelighed til.

Det har jeg faktisk også selv gjort. Jeg har fået opmærksomhed på gamle, glemte evner på det kreative område, fået opmærksomhed på, hvad fokus skal være i mit liv. Jeg tror, vi kan tænke og mene meget om covid-19, men et eller andet aftryk har det sat sig på flere planer i vores samfund.

Der er vist ikke rigtig noget, som bliver helt, som det var før? Eller gør det? Er det en mulighed for os som mennesker til at betragte, hvad der er eller var godt inden covid-19 satte sit præg, og finde en måde at leve på?

Er det muligheden for at betragte dig selv udefra med begrebet "robusthed" og tænke over, hvordan din egen "robusthed" er?

Har du faktisk klaret dig okay gennem denne gennemgribende forandring i samfundet, verden og i din egen tætte kreds?

Annonce
Annonce
Holstebro Onsdag

Tidligere solgte hun smykker i Nørreport Centret: Nu sigter hun efter medaljer til OL i Tokyo

Annonce
Annonce
Holstebro Onsdag

Farmand har ansvaret for aftensmaden og madplanen

Annonce
Forsiden netop nu
Holstebro Onsdag

Maren-statuette, kage og 150 års fødselsdag

Holstebro Onsdag

Lærlingen har overtaget butikken

Holstebro Onsdag

Særudstilling åbner, men trækplasteret mangler

Holstebro Onsdag

Karin vil gøre nyt friplejehjem til et hjem for beboerne

Holstebro Onsdag

Brødre åbner vinbutik med spisested i gågaden

Holstebro Onsdag

Græsset er grønt, hvor du vander det, men gider du overhovedet at vande det forbandede græs?

Holstebro Onsdag

Efter 30 år: Skibet Bro og blodbøgen fik et messingskilt

Holstebro Onsdag

Prisregn over roklubben: Babyerne fra Vandkraftsøen er nu blevet voksne

Holstebro Onsdag

Børn og unge inviteres til at kaste snøren ud

Holstebro Onsdag

Historieoplæsning til håndarbejde

Holstebro Onsdag

Peter Schmeichel som inspiration for kunstnerblik

Holstebro Onsdag

Livredderne åbner for badesæsonen

Holstebro Onsdag

Pift sankthans-menuen op med disse retter

Holstebro Onsdag

I Holstebro dækkes der bord som aldrig før

Holstebro Onsdag

Krigsfotograf viser billeder og fortæller historier i Big Bio

Holstebro Onsdag

Bøfkæde tilbyder lykkebokse med overskudsmad

Holstebro Onsdag

To egnsteatre går sammen om forestilling

Holstebro Onsdag

Der er ingen grund til, at børn skal kede sig ferien

Holstebro Onsdag

Ulfborg-kunstner viser over 100 værker frem

Holstebro Onsdag

Lokalt bilhus: Forsinkelser på nye biler får brugtbilsprisen til at stikke af

Holstebro Onsdag

Vær med i konkurrence om biografbilletter

Annonce