Annonce
Holstebro Onsdag

Moralsk og økonomisk støtte er vigtig for Møltrup

At der er styr på parkeringen i forbindelse med det store sommermøde på Møltrup viser dette billede fra en af flere parkeringspladser, som Møltrup opretter til mødet. Ved årets møde bliver der kun een plads med begrænset plads til 600 biler, hvis myndighederne giver tilladelse til det. Privatfoto
Optagelseshjemmet søger tilladelse til at gennemføre det traditionelle sommermøde som drive-in-arrangement.
Annonce

VILDBJERG: Gennem generationer har Møltrup Optagelseshjem holdt sit store, traditionelle sommermøde. Mødet holdes altid den anden søndag i juni, og samler i gennemsnit mellem 3000 og 4000 deltagere.

Men sådan bliver det ikke år, hvor en ondskabsfuld, lille fætter ved navn Covid-19, spænder ben for det store arrangement.

- Sommermødet betyder utroligt meget for os. Både moralsk og økonomisk som støtte for vores støttefond. Derfor vil vi forsøge, om vi kan få tilladelse til at gennemføre årets møde som et drive-in-arrangement søndag den 14. juni, siger forstander for Møltrup Optagelseshjem, Ebbe Larsen.

Annonce

I faste rammer

Traditionelt ligger mødet i helt faste rammer, hvor det første gæsterne møder, når de kommer ind på gårdspladsen på den gamle herregård, er velklingende toner fra Herning Musikskoles Marimbaorkester.

Mødets højdepunkt er for mange festtalen under de store skyggegivende bøgetræer i hjemmets store park. Og det er i år lykkedes det for Ebbe Larsen at få medlem af EU-parlamentet, tidligere forsvarsminister, og forhenværende direktør for Landbrug & Fødevarer, Søren Gade (V), til at holde årets tale.

Mange ser dog også frem til at indtage Møltrups berømte kaffebord, prøve lykken i tombolaen og gøre gode handler på hjemmet blandt andet i Herregårdens Madbutik.

Annonce

Lukket for besøg

- Vi har af hensyn til vore beboere holdt hjemmet lukket for besøg siden store dele af Danmark blev lukket i marts. Derfor er det heller ikke en mulighed at samle det store antal mennesker, vi plejer at have til sommermødet. Hvilket myndighederne i øvrigt heller ikke vil tillade, siger Ebbe Larsen og tilføjer:

- Derfor søger vi om lov til at holde det som et drive-in-sommermøde. Vi kan på en af vore grønne områder skaffe plads til omkring 600 biler, og det bliver nok ikke tilladt at forlade bilerne. Men vi vil sørge for, at alle kan høre såvel Marimbaorkesteret som Søren Gade tale, da vi har engageret et professionelt lydfirma til at klare den opgave. Og kaffen skal folk heller ikke snydes for. Den vil blive solgt og serveret ved bilerne, ligesom der vil blive solgt lodder til tombolaen og arrangeret salg af produkter fra Madbutikken.

- Såvel ved sommermødet som julemarkedet har I flere parkeringspladser i brug. Hvordan vil I klare det med kun en plads til cirka 600 biler?”

- Helt ærligt ved vi det ikke endnu. En måde at få mange med til mødet er, at folk sørger for at fylde bilerne op i stedet for at køre enkelt eller parvis, som vi ofte ser. Men det er noget af det, vi arbejder med og vil følge op på blandt andet på vores hjemmeside og Facebook, siger Ebbe Larsen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Holstebro Onsdag

Holstebro går efter guldet

Annonce