Annonce
Holstebro Onsdag

Musikteatret sælger enorm kostumesamling: Vil du ligne Den Lille Havfrue eller dem fra Cats?

Den lille havfrues dragt, som her sidder på Julie Steincke, kan blive din. Arkivfoto
Sko, toppe, kjoler, dragter, veste og habitter. Musikteatret Holstebro har sat sin samling af kostumer til salg - enten samlet eller enkeltvis.
Annonce

Holstebro: Hvem har ikke drømt om at være en sort, orange og grøn søhest på rulleskøjter?

Okay, nok ikke så mange.

Okay, ingen.

Muligheden eksisterer dog nu. Musikteatret Holstebro har valgt at sætte sin enorme samling af kostumer til salg.

- Det er svært at vurdere omfanget. Det fylder måske 100 kvadratmeter, vurderer direktør for Musikteatret Holstebro, Anders Jørgensen.

Over flere end 100 sider sælger Musikteatret alt fra sko til undertøj. Alt fra Miss Saigon og Den Lille Havfrue til Cats og The Producers udgør det omfangsrige sortiment.

- Vi har rigtig mange kostumer, som blev oversvømmet for nogle år siden. De er siden blevet renset og fejler intet, men de fylder meget. Skulle vi lave nogle af forestillingerne igen, så ville vi skulle lave kostumerne om. Derfor har vi vurderet, at det er bedre, at de blev solgt, siger Anders Jørgensen.

Også denne Ursula-dragt, som kommer med flere arme. Her ses Trine Jakobsen i outfittet, der naturligvis også er til salg. Arkivfoto
Annonce

Trine og Julie

Kostumerne er netop sat til salg, og en køber har endnu ikke meldt sig.

Allerhelst ønsker Musikteatret at finde én køber af hele samlingen. Gerne allerede i marts måned.

- Vi arbejder med to modeller. Enten at vi finder én køber, eller måske at lave et lille lejemål i byen - eller via Dansk Talentakademi - hvorfra vi stykvis kan sælge kostumerne, siger Anders Jørgensen.

- Vi har ikke mulighed for, at folk kommer her i Musikteatret for at købe kostumerne, tilføjer direktøren.

Og så er der prisen.

- Kostumerne har stor værdi qua det, de har været brugt til, men den værdi får vi nok ikke tjent ind igen, siger Anders Jørgensen.

- Jeg aner ganske enkelt ikke, hvad prisen kan være. Det er derfor, vi siger, at man som udgangspunkt skal komme med et bud.

Kostumerne har været båret af et væld af aktører såsom Trine Jakobsen, Julie Steincke - eller den skuespiller, der fik den tvivlsomme ære af at påføre sig et par pink-hvide rulleskjøjter og en tæt siddende søhest-dragt.

Disse dragter er også til salg, inklusive den gule... Arkivfoto
Ursulas dragt fra Den lille havfrue. Foto: Musikteatret Holstebro
Fra Evita. Foto: Musikteatret Holstebro
Fra Den lille havfrue. Foto: Musikteatret Holstebro
Fra Baronessen fra benzintanken. Foto: Musikteatret Holstebro
Fra Miss Saigon. Foto: Musikteatret Holstebro
Fra Cats. Foto: Musikteatret Holstebro
Fra Cats. Foto: Musikteatret Holstebro
Fra Cats. Foto: Musikteatret Holstebro
Fra Den lille havfrue. Foto: Musikteatret Holstebro
Fra Den lille havfrue. Foto: Musikteatret Holstebro
Fra The Scarlett Pimpenel. Foto: Musikteatret Holstebro
Fra The Producers. Foto: Musikteatret Holstebro
Fra Den lille havfrue. Foto: Musikteatret Holstebro
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Holstebro Onsdag

Holstebro går efter guldet

Annonce