Annonce
Holstebro Onsdag

Nedlukningen sætter ikke en stopper for FDF'ernes leg

Foreningslivet er ikke sat på pause på trods af corona-nedlukningen i Danmark. FDF Holstebro sørger blandt andet for virtuelle aktiviteter til sine yngre medlemmer. Privatfoto

Holstebro: Et almindeligt FDF-møde er ofte kendetegnet ved nærvær, fællesskab og lugten af røg.

Lugten af røg kan man stadig få fra eksempelvis et bål hjemme i haven, men både nærvær og fællesskab kan lige nu være svært at opleve til et møde hos den folkekirkelige organisation.

FDF'erne i Holstebro forsøger dog ihærdigt at dyrke fællesskabet. Sammen med hinanden og på afstand.

Hver mandag mødes børn og unge til FDF via en internetforbindelse på computeren for blandt andet at spille bankospil, tegn og gæt og være med i konkurrencer.

- Man kan mærke, at børnene nyder det at være sammen om noget - selvom det er på afstand, siger Karsten Melgaard, der er kredsleder i FDF Holstebro, 1. kreds, i en pressemeddelelse.

Naturskattejagt i Tvis Mølle-området er også på FDF'ernes program. Privatfoto

Udover de virtuelle møder er der også mulighed for andre aktiviteter, hvor man ikke skal sidde ved computeren.

Ved Tvis Mølle Naturlaboratorium kan man deltage i en naturskattejagt med spørgsmål om naturen og området ved Tvis Mølle. Det har mange FDF’ere og børnefamilier fra området benyttet sig af.

Annonce
Annonce
Holstebro Onsdag

Restaurants usædvanlige etårs-dag fejres med sekscifret investering: - Vi har kun haft åbent én uge, hvor vi selv kunne få lov til at bestemme

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Holstebro Onsdag

15 tegn på forår

Holstebro Onsdag

Tandlæge vender hjem

Annonce