Nedrykningens grusomme ansigt

Det er en ubeskrivelig lykkefølelse at stå øverst på skamlen efter at have vundet et mesterskab eller en turnering.

Champagne og guldfest følger lige i triumfens kølvand. Den indre følelse af at have nået sit mål eller leveret en stor overraskelse er en yderst behagelig fornemmelse i hele kroppen.

Helt anderledes er det med nedrykning. Og dog.

Det er nemlig min klare påstand, at lykkefølelsen og ikke mindst lettelsen efter at have undgået en truende nedrykning i sidste runde eller sekund på mange måder er den samme.

Spørg bare i Kolding og Holstebro, der i sidste runde af herrernes håndboldliga lørdag eftermiddag reddede sig fri af den direkte nedrykning - efter et sylespidst og vanvittigt drama, der endte med, at TMS Ringsted rykkede ned.

I Holstebro er den truende nedrykning til TTH Holstebro kommet som et stort chok. Alle var klar over, at holdet var i gang med en miserabel sæson, hvor ambitionerne og målsætningen blev justeret i negativ retning ad flere omgange. I de første 22 år af klubbens eksistens var nedrykning aldrig i tema. Jeg havde selv fornøjelsen af at følge det på nærmeste hold som sportsredaktør i 18 år. Jeg forstår til fulde de chokbølger, det har givet.

Men at holdet i sidste ende kun blev reddet af det, der klichefyldt bliver kaldt det yderste af neglene, havde ingen regnet med. Det hører med til historien, at nedrykningsfaren langt fra er elimineret, da der nu venter et vanskeligt kvalifikationsspil i jagten på at blive i ligaen.

Selv om det helt sikkert bliver tæt, er jeg i sidste ende ret sikker på, at det ender med en redning.

Det skyldes ikke mindst, at alvoren ser ud til at være gået op for spillere, ledere og fans. Den store opbakning fra tilskuerne i de sidste kampe viser, at Holstebro meget nødigt vil have endnu en nedrykning, da Holstebro Håndbold tidligere på foråret rykkede ud af dameligaen.

Lige netop i disse uger føles foråret 2016 uendeligt langt væk. Dengang vandt TTH-pigerne Europa Cup'en og sikrede sig bronze i ligaen, mens herrerne vandt DM-sølv og kvalificerede sig til Champions League.

Når denne sæson er overstået, er det helt afgørende, at TTH Holstebro foretager en tilbundsgående evaluering af, hvad der er gået galt. For det gode er, at vejen tilbage i top fem i Danmark ikke er urimelig lang.

Men det vil kræve ændringer og forbedringer.

Det blev meget hurtigt synligt, at TTH havde sagt farvel til tre store profiler i form af Kay Smits, Aron Mensing og målmand Sebastian Frandsen før denne sæson. De blev erstattet af spillere, der ikke var på samme niveau. I den sammenhæng har købet af den tidligere landsholdsspiller Nikolaj Markussen efterladt et stort spørgsmålstegn. Han har sammen med for mange holdkammerater tilbragt alt for meget tid som skadet uden for banen.

I mange år har TTH levet højt på stærke keepere. I denne sæson har Holstebros målmænd samlet på de laveste redningsprocenter i ligaen. Klubben har allerede hentet et norsk talent til næste sæson. Spørgsmålet er, om det er nok.

Usikkerheden omkring trænerposten skal også fjernes. Søren Hansens sygemelding med stress kort før jul skal tages meget alvorligt. Han skal kun tilbage på cheftrænerposten, hvis han er helt klar.

Ellers skal TTH på jagt efter en ny træner, der også skal være i stand til at ruske op i den nuværende trup, der efter planen får tilført to dygtige ligaspillere i skikkelse af Mathias Smed fra Skanderborg og Miha Zvizej fra Ribe-Esbjerg.

De to spillere vil helt sikkert pynte. Men hvis TTH for alvor vil tilbage i blandt de bedste hold, skal de ud og hente en eller to store profiler, der kan tage hele holdet på ryggen, når det spidser til.

For en ting er sikkert. Konkurrencen i herreligaen bliver kun skærpet de kommende år, hvor storsatsende Aalborg virker suveræn.

Men i første omgang gælder det anden akt af redningsaktionen.

Held og lykke med den mission.