Annonce
Holstebro Onsdag

Noa Noa byder ind med friske farver

Mie Bilgrav Sand Sørensen har glædet sig til bestyrerjobbet hos Noa Noa. Foto: Lars Rask Vendelbjerg
Annonce

Holstebro:  Den røde løber markerede torsdag, at Noa Noa er rykket ind i gågaden på adressen Nørregade 18, som Louis Nielsen havde, indtil optikerforretningen flyttede til nabobygningen.

Åbningen er et stort skridt for den 28-årige butiksbestyrer Mie Bilgrav Sand Sørensen, der her får sit første chefjob.

- Det er SÅ fedt. Jeg har glædet mig længe, fortæller hun.

Mie Bilgrav Sand Sørensen er vokset op på landet uden for Holstebro. Hun valgte handelsvejen og tog efter HG-eksamen butiksuddannelsen hos Wunderwear i Holstebro. Nu kommer hun fra et job som salgsassistent hos Sportmaster.


Det er SÅ fedt. Jeg har glædet mig længe

Mie Bilgrav Sand Sørensen, butiksbestyrer hos Noa Noa


Hun bor i Ellebæk sammen med sin mand Tim, der har job hos Vild med vin. De har sønnen Lukas på tre år og datteren Malou på et år. Fritiden går med hygge, familie og venner - og i sommertiden ture i autocamperen.

Mie Bilgrav Sand Sørensen (til højre) får fast assistence i butikken af Marianne Nielsen. Foto: Lars Rask Vendelbjerg

Mie Bilgrav Sand Sørensen betegner stilen hos Noa Noa som frisk, glad og festlig.

- Vi kan godt lide farver og dækker meget moden bredt, fortæller hun.

Ud over mode til kvinder sælges drengetøj i alderen indtil fire år og pigetøj til og med 12 år.

Mie Bilgrav Sand Sørensen har fast assistance af medarbejderen Marianne Nielsen og et par deltidsansatte.

Butikken, der indehaves af Poul Damkjær og Børge Jørgensen, er på omkring 150 kvadratmeter.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Holstebro Onsdag

Corona skabte alternativer

Annonce