Annonce
Holstebro Onsdag

Nu kan du igen købe billet kontant i bussen

Fra 6. august kan man igen købe billetter med kontanter hos Midttrafik. Foto: Midttrafik
Annonce

Vestjylland: Fra 6. august bliver det igen muligt at købe billet hos chaufføren med kontanter hos Midttrafik. Det betjente salg har siden 13. marts været lukket ned på opfordring af transportministeren for at beskytte chaufførerne for smittefare ved covid-19.


En lille gruppe af kunder foretrækker at betale med kontanter, og det får de igen mulighed for fra 6. august

Claus Wistoft, bestyrelsesformand i Midttrafik


Derfor har kunderne skullet købe busbilletter via Midttrafik app, Midttrafik webshop eller rejsekort.

- Det gør langt de fleste, men en lille gruppe af kunder foretrækker at betale med kontanter, og det får de mulighed for fra 6. august, siger Claus Wistoft, bestyrelsesformand for Midttrafik.

For at passe på chaufførerne har Midttrafik indkøbt en startpakke til busselskaberne, bestående af visir, mundbind, handsker og håndsprit. Startpakken skal sikre, at alle chauffører har værnemidler til rådighed, når det betjente salg starter op.

Midttrafik opfordrer til, at kunderne fortsat holder afstand, bruger håndsprit og undgår direkte ansigtskontakt med chaufføren ved køb af billetter i bussen. En gulvstreamer ved chaufførlågen skal guide kunderne til at placere sig, så de kigger i køreretningen fremfor på chaufføren. Den samme anbefaling bliver givet til kunder, der deler sæderække.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce