Annonce
Holstebro Onsdag

Nu må du tage på besøg på sygehuset

Tiden er ifølge region Midtjylland nu inde til at lempe de besøgsregler, der tidligere blev indført på regionens sygehuse i forbindelse med coronapandemien. Besøgende og ledsagere med symptomer skal dog naturligvis stadig blive hjemme. Arkivfoto: Morten Stricker

Region Midtjylland: Styrelsen for Patientsikkerhed har fra torsdag den 15. april ophævet de midlertidige restriktioner for besøg på Region Midtjyllands hospitaler.

Det betyder, at antallet af besøgende ikke længere er begrænset til den samme nærmeste pårørende.

Det oplyser Region Midtjylland i en pressemeddelelse.

Annonce

De midlertidige restriktioner blev indført for at inddæmme lokale smitteudbrud med coronavirus i Region Midtjylland.

Med lempelsen af restriktionerne bliver der mere normale forhold på sygehusene- men der er fortsat brug for omtanke, understreger regionen.

Lempelsen af restriktionerne betyder, at reglen om maksimalt én besøgende eller ledsager per patient falder bort. Dog holdes der på hospitalerne fast i kravet om en afstand på to meter, så der i praksis kan være meget begrænset plads til besøgende og ledsagere på sengestuer og i klinikker.

- Derfor kan der fortsat være lokale forhold, som gør det nødvendigt at opretholde særlige begrænsninger i adgangen til for eksempel en afdeling eller et område på hospitalet. Besøgende og pårørende opfordres - uanset lempelsen - til at medvirke til at passe på patienter og personale ved fortsat at begrænse trafikken og antallet af udefrakommende på hospitalerne, lyder det fra Region Midtjylland.

Besøgende, ledsagere og andre med ærinde på hospitalet opfordres fortsat til foruden at holde afstand, til at spritte hænder før og efter besøg, bruge mundbind og til at hoste i ærmet.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Holstebro Onsdag

En vatpind i halsen

Holstebro Onsdag

Kom ud at gå i skoven

Annonce