Annonce
Holstebro Onsdag

Ny bog giver udsatte kvinder en stemme

I sit firma Offenberg-Rendtorff har Brit Rendtorff sammen med sin samarbejdspartner skrevet en højaktuel bog om social kontrol i alle kulturer – også den danske. Privatfoto
56-årige Brit Rendtorff, der er født i Struer og vokset op i Vinderup, har sammen med  sin samarbejdspartner skrevet bogen, "Gid du var død". Bogen rummer seks stærke fortællinger fra kvinder, der har levet i parforhold med social kontrol. Samtidig er det en lærebog med konkrete anvisninger på, hvordan man kan hjælpe.
Annonce

Vinderup/Frederiksberg:  Hun er født i Struer og vokset op på Vestervang i Vinderup.

Hun forlod stationsbyen, da hun som 19-årig ville til København for at arbejde og studere.

Og hun bor stadig i hovedstaden - nærmere betegnet på Frederiksberg.

- Den sommer, jeg blev student, rykkede jeg og hele min omgangskreds til København, og stort set alle er blevet her, så der er trygt og godt at bo på Frederiksberg, fortæller Brit Rendtorff.

I dag er hun 56 år, og hun ser stadig Vinderup som "sin by", hvor hendes forældre Anni og Hans Andersen stadig bor.

Brit har altid interesseret sig for børn og familiers trivsel - både privat og professionelt.

Hun er uddannet cand. pæd. soc. og har mere end 25 års erfaring i pædagogisk arbejde med socialt udsatte familier samt ledelse af kommunale institutioner.

For fire år siden etablerede hun sig som selvstændig pædagogisk konsulent, og nu kan hun skrive en ny titel på sit cv.

Nemlig forfatter.

Annonce

Det er skamfuldt

Sammen med sin samarbejdspartner, Pia Offenberg, der har samme interesser som Brit, har hun skrevet bogen "Gid du var død".

Bogen udfordrer vores opfattelse af, at social kontrol kun findes i bestemte kulturer og religioner. Social kontrol foregår i alle samfundslag og i alle kulturer - også i Danmark.

- Social kontrol er meget mere udbredt, end vi tror. Det er skamfuldt - og derfor opdager vi det ikke, forklarer de to forfattere.

Bogen bygger på seks kvinders fortællinger om at leve i parforhold, hvor social kontrol har været dominerende og får varige konsekvenser - også for deres børn.

Selv om kvinderne er anonyme og kun optræder med fornavne i bogen, har det ikke være nemt for de to forfattere at få kvinder til at stå frem med deres historier.

Mere om social kontrol

Der er tale om negativ, social kontrol, når individet gennem pres, tvang eller vold begrænses i sin livsudfoldelse og ret til selvstændige valg angående eget liv og fremtid.

Det gælder for eksempel den enkeltes selvbestemmelse over egen krop, frihed til at vælge venner, fritidsaktiviteter, religion, påklædning, uddannelse, kæreste eller ægtefælle.

- De skammer sig over at leve i et parforhold med social kontrol, som de ikke kan finde ud af at gå ud af, fortæller Brit.

Annonce

Drømmen om familielivet

Om social kontrol forklarer Brit at det findes i alle forhold og sker, når den ene part begrænser den andens livsmuligheder.

Vold kan være en form for social kontrol, men andre eksempler fra bogen er, når manden ikke vil have, at hans kone tager en uddannelse, fordi det flytter fokus fra ham. Eller når han sætter en telefon op til sin kone, så han - uden at hun ved det - kan følge med i hendes samtaler og sms'er og kan følge hendes færden vis GPS.


Kvinderne går, når de er parate til det, og indtil da gør de alt for at skjule, hvor galt det står til i deres parforhold.

Brit Rendtorff, medforfatter til "Gid du var død".


- Vi har skrevet bogen for at give udsatte kvinder en stemme, siger Brit og forklarer, at udenforstående har svært ved at forstå, hvor kvinder ikke bare går fra et problematisk forhold.

- Men så enkelt er det ikke, konstaterer Brit og tilføjer.

- Mange kvinder drømmer om et familieliv, og de vil gå rigtigt langt for den drøm. De kan også være bange for, at deres børn bliver taget fra dem, siger Brit Rendtorff, der i bogen er nået frem til denne konklusion:

- Kvinderne går, når de er parate til det, og indtil da gør de alt for at skjule, hvor galt det står til i deres parforhold.

Annonce

Hjælp at hente

En af bogens hovedpointer er, at det er skamfuldt at tillade social kontrol og nedværdigelse, når man vokser op i et samfund, der giver lige muligheder for alle. Derfor gør kvinderne alt for at skjule, hvordan deres liv er. Det betyder, at det er vanskeligt for andre at opdage, hvad kvinderne og deres børn udsættes for i deres hverdag, forklarer Brit Rendtorff.

Bogens budskab er også, at der er hjælp at hente - både for de kvinder, der lever i forhold med negativ, social kontrol og for deres familie, kolleger og omgangskreds.

Hjælpen kan kvinderne finde på krisecentre eller hos de anonyme rådgivninger, som kommunerne er forpligtigede til at oprette.

Og så kan alle andre være opmærksomme på hende, der aldrig taler om sit privatliv og aldrig deltager, når kollegerne mødes til fredagsøl på jobbet.

- Har man mistanke om, at der er noget galt, skal man give udtryk for sin bekymring - uden at være dømmende. Og man skal blive ved med at sige det, til hun finder mod til at gøre noget ved det, lyder rådet fra medforfatteren.

Mere om Brit Rendtorff

Hun er gift med Anders Monrad Rendtorff, som er vokset op i Struer. Han er selvstændig, forfatter og kommunikationsekspert og uddannet cand.scient.soc på RUC.

Parret mødte hinanden på gymnasiet i Struer.

Sammen har de Simone på 29 år, der er uddannet cand.ling.merc på CBS.

Sønnen Frederik er 27 år, der er uddannet cand.soc på RUC.

De to børn bor også på Frederiksberg, men er tæt knyttet til både Struer og Vinderup, hvor de har deres bedsteforældre.

Frederik har været med sin morfar på jagt i Vinderup og omegn, siden han var fire år.

Annonce

Ny genre

Bogen er skrevet i genren, faglitterære fortællinger - det vil sige, at den både har et biografisk budskab og et fagligt fokus. Genren er ny i Danmark.

Målgruppen er skønlitterært interesserede, samt fagfolk, særligt de professioner, der er i kontakt med disse kvinder og deres familier, politi, pædagoger, lærere og social- og sundhedspersonale.

Uddrag fra bogen

Til at starte med var der ingen udefra, som lagde mærke til, at jeg havde det dårligt og levede med social kontrol og vold.

Men en aften, hvor han var gået helt amok, gik jeg ned til en underbo, som også var en veninde.

Det var, efter Hassan havde kørt vildt rundt i byen med mig i sin bil, sat mig af, spyttet på mig og lavet en scene over for alle sine venner.

Det er den eneste gang, jeg har fortalt noget til nogen.

Lang tid efter sagde min underbo, at hun havde haft på fornemmelsen, at vores forhold ikke var godt.

- Gennem kvindernes fortællinger får vi vigtig viden om, hvor vi som samfund svigter. Der er brug for at skabe opmærksomhed på, hvordan vi kan blive bedre til at opdage og ikke mindst handle, når vi får en bekymring om, at en kvinde i vores private netværk eller i en faglig sammenhæng lever under social kontrol, mener medforfatteren Pia Offenberg, der er uddannet cand. soc. og har mere end 25 års erfaring med socialt arbejde og undervisning af fagpersoner.

Og hun tilføjer:

- Som samfund har vi et ansvar for at blive bedre til at oplyse om, hvor og hvordan kvinderne kan få hjælp til at bryde ud af et socialt kontrolleret parforhold.

- Vi har et ansvar for at give udtryk for vores bekymring, når den opstår. Vi kan spørge os selv, om vi som mennesker og fagfolk har berøringsangst, eller om vi har mistet evnen til at skabe den relation, som er nødvendig for at opnå tillid fra disse kvinder?, spørger Brit Rendtorff og tilføjer:

- Relationen er afgørende for, at kvinderne tør tro på, at de kan få støtte til at bryde ud af deres ægteskab.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Holstebro Onsdag

Frokostjazz på Tobaksfabrikken

Annonce