Annonce
Holstebro Onsdag

Ny leder af sundhedsplejen ansat i Holstebro

Jenny Agerbo. Pressefoto
Fra den 1. august bliver Jenny Agerbo, der bor i Herning, leder af Sundhedsplejen i Holstebro Kommune, skriver kommunen i en pressemeddelelse.

Holstebro: Jenny Agerbo er ansat som ny leder af sundhedsplejen i Holstebro Kommune.

Jenny er lige nu konstitueret leder af Sundhedsplejen og har inden da været faglig afdelingsleder og sundhedsplejerske samme sted. Hun har fungeret som sundhedsplejerske i sammenlagt 14 år, skriver Holstebro Kommune i en pressemeddelelse.

Jenny er uddannet sygeplejerske i 1990, voksenunderviser i 1999 og endelig sundhedsplejerske i 2007. Tidligere arbejdspladser tæller alt lige fra sygehus, privathospital, sygeplejeskole, akut børnemodtagelse og hjemmesygeplejerske, inden hun i 2018 blev ansat som sundhedsplejerske i Holstebro Kommune.

Annonce

Både de sundhedsfaglige kompetencer og ledererfaring kommer i spil, når Jenny 1. august bliver leder for 15 sundhedsplejersker og en administrativ medarbejder.


Jenny er en faglig ambitiøs og dygtig sundhedsplejerske, som vægter den tværfaglige sparring højt omkring en sund og tryg opvækst.


- Vi har ansat en kompetent ny leder fra egne rækker, og jeg glæder mig til, at Jenny bliver en fast del i teamet af ledere på familieområdet. Jenny er en faglig ambitiøs og dygtig sundhedsplejerske, som vægter den tværfaglige sparring højt omkring en sund og tryg opvækst, siger Marianne Rahbek, der er familie- og dagtilbudschef, i pressemeddelelsen.

Sundhedsplejen, der har adresse på Borregaardsvej 9, har fokus på det samlede 0-18 års område og indgår i et tæt samarbejde med blandt andet Familiesektionen og Videncentret i Børn og Unge.

Jenny Agerbo har også en lang række kurser og certificeringer på cv'et. Snart går hun i gang med Diplom i ledelse. Noget, der faktisk var planlagt, inden corona og den konstituerede ledelsesopgave satte efteruddannelsesplanerne på pause.

Jenny Agerbo er 55 år og bor i Herning sammen med Thorkild. Hun har fire børn i alderen 18 til 28 år samt to voksne bonusbørn. Jenny prioriterer de mange børn, familie og venner i fritiden, som også byder på gåture, styrketræning og ophold i naturen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Holstebro Onsdag

Ingen er som alle andre

Holstebro Onsdag

Når mobilen motioneres

Holstebro Onsdag

Daginstitution er vild med vilje

Annonce