Annonce
Holstebro Onsdag

Ny leder på Sønderlandsskolen

Rasmus Højland Sørensen er ny skoleleder på Sønderlandsskolen i Holstebro. Han tiltræder stillingen den 1. august. Foto: Holstebro Kommune
Den 1. august bliver Rasmus Højlund Sørensen, der i dag er leder af Ulfborg Skole, ny leder på Sønderlandsskolen i Holstebro.
Annonce

Holstebro: 48-årige Rasmus Højlund Sørensen er et kendt ansigt inden for skoleområdet i Holstebro Kommune.

I dag er han skoleleder på Ulfborg Skole og var fra 1998 til 2015 lærer på den tidligere Sct. Jørgens Skole i Holstebro.

Til august skal han være skoleleder på Sønderlandsskolen i Holstebro, fremgår det af en pressemeddelelse fra Holstebro Kommune.

- Sønderlandsskolen får en leder med et inkluderende mindset og stærke samarbejdsevner. Vi ved, at Rasmus har et vedholdende udviklingsfokus, der kan styrke skolens faglighed og fællesskab samt en ledelsesstil der fungerer både på gulvet, på gangene, i klasserne og bag skrivebordet, siger Peter Fogde Mikkelsen, der er skole- og rådgivningschef i Holstebro Kommune.

Annonce

Musikalsk match

Hele livet har Rasmus Højlund Sørensen også brændt for musikken.

Både som musikfaglig underviser og tovholder men også privat som musiker, kapelmester og lydmand.

Da Sønderlandsskolen er en profilskole for kunst, kultur og musik, tøvede han derfor ikke med at søge jobbet.

- Da jeg så jobopslaget til skolelederstillingen, blev jeg øjeblikkeligt ramt. Skolen og lederprofilen matcher fuldstændig, siger Rasmus Højlund Sørensen.

- Musik, kunst og kultur for alle kombineret med en flerkulturel og mangfoldig elevgruppe krydret med en sprogafdeling, der med fordel kan udvikles i et specialpædagogisk perspektiv samt et fokus på en helhedsskabende organisation. What's not to like?, spørger han retorisk.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce