Annonce
Holstebro Onsdag

Ny prognose: Boligejere har udsigt til stigende friværdi

- Mange boligejere har fået et markant løft i deres friværdi og har samtidig udsigt til yderligere stigninger i de kommende år, fortæller Alexander Christensen, der er daglig leder hos Danbolig Holstebro. Pressebillede
Hvis prognosen holder, kan en gennemsnitlig boligejer i Holstebro se frem til en gevinst på 56.000 kroner i år og 41.000 kroner næste år.

Økonomi: Der er udsigt til flere markante prisstigninger på boligmarkedet og højere friværdier til boligejerne i de kommende år. Det viser den seneste boligprisprognose fra Nordea, som netop har opjusteret sine forventninger til huspriserne i 2021 og 2022.

I år forventes huspriserne at stige med 3,4 procent fra januar til december og med yderligere 2,4 procent i samme periode næste år.

- Det vidner om, at boligmarkedet går en lys tid i møde, fortæller Lise Nytoft Bergmann, chefanalytiker og boligøkonom i Nordea Kredit, i en pressemeddelelse fra Danbolig.

- Boligmarkedet har overrasket utallige gange i 2020, og den positive udvikling er kommet bag på de fleste. Det har resulteret i, at alle boligprisprognoser er blevet opjusteret en håndfuld gange, hvor de er gået fra at være temmelig pessimistiske tilbage i foråret 2020 til i dag at forudsige flotte prisstigninger, siger hun.

- Indtil videre har pandemien ikke fået danskerne til at holde sig tilbage, når det kommer til at handle bolig. Tværtimod har vi næsten set det stik modsatte, hvor nedlukningen af samfundet har fremskyndet danskernes flyttetanker, tilføjer Lise Nytoft Bergmann.

Annonce

Udsigt til stigninger

Den nye prognose varsler godt nyt til boligejerne. I december sidste år kostede et gennemsnitligt hus på 140 kvadratmeter i Holstebro 1.656.000 kroner, og hvis udviklingen følger prognosen, forventes prisen at stige til 1.712.000 kroner ved udgangen af 2021 og til 1.753.000 kroner ved udgangen af 2022.


Sidste år blev der solgt rekordmange boliger til rekordhøje salgspriser. Mange boligejere har derfor fået et markant løft i deres friværdi og har samtidig udsigt til yderligere stigninger i de kommende år.

Alexander Christensen, daglig leder hos Danbolig Holstebro


I Holstebro kan en gennemsnitlig boligejer derfor se frem til en gevinst på 56.000 kroner i år og 41.000 kroner næste år. Det svarer til en samlet gevinst på 97.000 koner over to år, hvis huspriserne i kommunen udvikler sig, som hele landet forventes at gøre.

- Sidste år blev der solgt rekordmange boliger til rekordhøje salgspriser. Mange boligejere har derfor fået et markant løft i deres friværdi og har samtidig udsigt til yderligere stigninger i de kommende år. Den udvikling kan boligerne være godt tilfredse med, siger Alexander Christensen, der er daglig leder hos Danbolig Holstebro.

- Forklaringen på de stigende priser skal findes i, at der er flere købere end sælgere i markedet og historisk få boliger til salg. Sælgerne har derfor gode forudsætninger for at få et godt salg, og med forventningen om yderligere stigninger kan sælgerne se frem til en højere gevinst, når boligen skal sælges, siger han.

Annonce

Godt for økonomien

På landsplan kostede et gennemsnitligt hus på 140 kvadratmeter 2.156.000 kroner i december sidste år.

Ved udgangen af 2021 forventes prisen at være steget til 2.229.000 kroner og til 2.282.000 kroner ved udgangen af 2022. Det giver en samlet gevinst på 126.000 kroner over to år.

- Boligejerne kan være ganske godt tilfredse med et godt år på boligmarkedet, hvor priserne er steget over størstedelen af landet, og alt tyder på, at det fortsætter i de næste år. Det er ikke kun positivt for boligejerne, men også for resten af dansk økonomi, mener Lise Nytoft Bergmann og uddyber:

- Når boligmarkedet har det godt, har forbruget det normalt også godt, da højere friværdier giver mere lyst til at bruge penge. Netop det er vigtigt i en tid, hvor store dele af økonomien har det svært, og derfor er forventningen om stigende boligpriser en god nyhed for boligejerne og samfundsøkonomien som helhed.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Holstebro Onsdag

Restaurants usædvanlige etårs-dag fejres med sekscifret investering: - Vi har kun haft åbent én uge, hvor vi selv kunne få lov til at bestemme

Holstebro Onsdag

15 tegn på forår

Annonce