Annonce
Holstebro Onsdag

Ny satsning skal hjælpe erhvervslivet med at skabe flere arbejdspladser

Chefen for det nye "Erhverv og Arbejdsmarked", Søren Landkildehus, er her fotograferet ved Thorsminde med udsigt til den kommende havvindmøllepark Thor. Havvindmølleparken gør, at havnen blandt andet får brug for rekruttering, opkvalificering og omskoling af arbejdskraft i fremtiden. Foto: Ole Mortensen
Holstebro Kommune vil gerne satse mere på vækst og udvikling af erhvervsområdet, og derfor har kommunen valgt at samle to områder til et ny samlet område med navnet "Erhverv og Arbejdsmarked".
Annonce

Holstebro: Fra den 1. oktober har Holstebro Kommune fået et nyt samlet område, der har fået navnet "Erhverv og Arbejdsmarked", og målet med det nye område er at kvalificere arbejdet med at skabe nye løsninger og partnerskaber sammen med erhvervslivet og borgerne.

Det oplyser Holstebro Kommune i en pressemeddelelse.

- Vi fusionerer de to områder, så vi kan skabe de bedste muligheder for virksomhedernes fremtidige vækst og borgernes mulighed for beskæftigelse. Det skal foregå på en bæredygtig måde og i naturlige fællesskaber, siger Mette Højborg, der er direktør for kultur, erhverv og arbejdsmarked, i en pressemeddelelse.

Den tidligere arbejdsmarkedschef, Søren Landkildehus, står i spidsen for fusionen og bliver som ny erhvervs- og arbejdsmarkedschef personen, der skal være med til at sikre væksten i antallet af arbejdspladser.

- For vores virksomheder kommer det til at betyde en bedre sammenhæng i vores service til erhvervslivet. Samlet set vil vi være med til at bidrage til at fastholde, vækste og tiltrække både virksomheder og kompetencer i Holstebro Kommune, siger Søren Landkildehus.


Virksomhederne skal kunne forvente, at vi interesserer os for dem og deres behov, og at vi sammen kan skabe løsninger på tværs af brancher. Jeg glæder mig til samarbejdet med erhvervslivet omkring vores fælles ambition.

Søren Landkildehus, ny erhvervs- og arbejdsmarkedschef.


Konkret betyder det mere fokus på erhvervsudvikling, for eksempel innovation, udviklingsprojekter og cirkulær økonomi. Det betyder også et løft af den kommunale erhvervsservice i form af for eksempel servicebesøg ved virksomhederne og øget samarbejde om arbejdskraft og jobskabelse.

Fire hovedhjørnesten

Erhverv og Arbejdsmarked bliver delt op i fire hovedhjørnesten:

Jobcenter, som bliver ledet af jobcenterchef, Birgitte Frydendal.

Erhvervsudvikling, som skal ledes af erhvervsudviklingschef, Susanne Toftegaard.

Erhvervsservice med Orla Bech Larsen som leder.

Sprogcentret med Lars Graugaard som centerleder.

- Virksomhederne skal kunne forvente, at vi interesserer os for dem og deres behov, og at vi sammen kan skabe løsninger på tværs af brancher. Jeg glæder mig til samarbejdet med erhvervslivet omkring vores fælles ambition, siger Søren Landkildehus.

Direktøren for kultur, erhverv og arbejdsmarked, Mette Højborg, tilføjer:

- Vi ønsker både velstand og vækst og mennesket i centrum. Derfor giver den nye satsning rigtig god mening. Fokus på erhvervslivets muligheder for udvikling og vækstpotentialer og fokus på det udbud af arbejdskraft, vi har i kommunen, skal gå hånd i hånd.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce