Annonce
Holstebro Onsdag

Nye tegninger og malerier udstilles på aktivitetscenter

Louise Volsted er en meget alsidig kunstner, der bruger forskellige virkemidler og materialer: Blyant, akryl og oliefarver, og hun har en farvepalet, der adskiller sig fra de fleste andre. Pressebillede
Annonce

Holstebro: Efter en meget stille sommer er der nu så småt ved at være liv på Holstebro Aktivitetscenter. Der er også nye oplevelser på væggene i foredragssalen, hvor Louise Volsted har hængt sine tegninger og malerier op.

- Det er en meget varieret udstilling, men fælles for alle billederne er, at der er tænkt meget over hvert eneste et, for der er en personlig historie eller oplevelse omkring dem alle sammen, fortæller aktivitetscentret i en pressemeddelelse.

Mest nærliggende er det, at gøre opmærksom på de tre tigerbilleder lige inden for døren. Louise Volsted fortæller selv:

"Mens samfundet har været lukket mere eller mindre ned, har jeg blandt andet tegnet og malet - og særligt tigre, der kom til at symbolisere et kraftdyr for mig. Somme tider sover de, somme tider er de vågne, men de giver aldrig op. Uanset. Lidt som mig selv."

Louise Volsted er en ung holstebroer, der kan kalde sig multikunstner, fordi hun udover malerier også beskæftiger sig med at komponere musik og skrive bøger.

Ferniseringen finder sted onsdag den 7. oktober fra klokken 16 til 18.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce