Annonce
Holstebro Onsdag

Nyt digitalt værktøj skal hjælpe patienter

Til højre i billedet står Mette Skjærbæk Svane, der er ledende ergoterapeut på Hammel Neurocenter og formand for KAG-gruppen, som skal arbejde med at udvikle det digitale værktøj. Til venstre for hende står Lene Bastrup Jørgensen, som er videnscenterleder i ViC. Jesper Just Fabricius, som er forskningsansvarlig ergoterapeut og står helt til venstre, er projektleder for KAG-gruppen. Foto: Agata Lenczewska-Madsen, Hospitalsenhed Midt
Hvornår kan jeg spise igen? Det er et spørgsmål, som fylder meget for patienter, der får mad gennem en sonde. Et nyt, digitalt værktøj skal give sundhedsansatte mulighed for at komme med et kvalificeret svar på spørgsmålet.
Annonce

Region Midtjylland: Synkevanskeligheder - også kaldet dysfagi - ses ofte blandt neurologiske patienter og er den hyppigste årsag til sonde-ernæring.

At kunne spise er en vigtig funktion, der har betydning for både den enkeltes fysiske og mentale velbefindende. Af den grund er genetablering af spisefunktionen et af de vigtigste mål i den enkeltes rehabilitering.

Faglige eksperter fra Vestdansk Videnscenter for Neurorehabilitering (ViC) er derfor netop gået i gang med at udvikle et prognostisk værktøj, der kan give patienter svar på, hvornår patienter, der minder om dem selv i forhold til en række sygdomstræk, har genvundet evnen til at spise.

Det fremgår af en pressemeddelelse.

Annonce

Data skal supplere skønnet

Det nye værktøj skal trække data fra den elektroniske patientjournal (MidtEPJ), så ansatte via en søgning kan finde gennemsnitstal for, hvor lang tid det typisk tager at genvinde evnen til at spise for de berørte patientgruppe.

- Det nye værktøj skal fungere som et dialogværktøj for patienter og ansatte. Når en patient ønsker svar på, hvornår vedkommende kan komme til at spise igen, så kan sundhedsansatte på en medbragt tablet indtaste en række helbredsoplysninger og præsentere patienten for en beskrivelse af, hvornår vedkommende med størst sandsynlighed kan spise igen, siger Lene Bastrup Jørgensen, der er leder i Hospitalsenhed Midts nye videnscenter, ViC.

- Det har en stor betydning for patienterne at kunne få svar, så værktøjet kommer til at give patientbehandlingen et kvalitetsløft, tilføjer hun.


Det har en stor betydning for patienterne at kunne få svar, så værktøjet kommer til at give patientbehandlingen et kvalitetsløft.

Lene Bastrup Jørgensen, leder
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Holstebro Onsdag

Julemarked i Haderup aflyst

Annonce