Annonce
Holstebro Onsdag

Nyt motionscenter vil væk fra kedelige maskiner: - Der er brug for, at der sker noget nyt

Jeppe Kragh ser frem til at åbne et nyt motionscenter på Gartnerivej, hvor det bliver muligt at komme i god form på mange forskellige måder. Arkivfoto: Morten Stricker
I slutningen af januar åbner motionscentret Bodyfit på Gartnerivej. Det nye center skal tiltrække folk, der vil noget andet end træne i de samme maskiner uge efter uge. Det skal være sjovt at træne, mener indehaveren.
Annonce

Holstebro: Jeppe Kragh har 16 års erfaring med at drive motionscenter i Holstebro.

Fra slutningen af januar er han klar til at åbne et nyt center på Gartnerivej.

- Det er ikke meningen, at jeg vil åbne fitnesscenter nummer otte i Holstebro. Men der er brug for, at der sker noget nyt. Jeg vil tilbyde kunderne nye og alternative måder at træne på, siger Jeppe Kragh.

Navnet på det nye center bliver Bodyfit. Der bliver også plads til de traditionelle maskiner i centret. Men det nye center skal først og fremmest sælges på en stribe alternative motionsformer.

I Bodyfit bliver der mulighed for at spille fodbold på en 10 x 20 meter fodboldbane. Hockey og squash er andre tilbud. Der bliver et 65 kvadratmeter stort trampolinrum, legerum til børn og en holdsal på 100 kvadratmeter. En anden mulighed bliver at bruge kajakker og stand up paddle til en aktiv dag på vandet.

- Det er meget gavnligt med nye måder at træne på, så man ikke kører træt i de samme ti maskiner. Varieret træning har også en gavnlig effekt på kroppen, siger Jeppe Kragh.

- Det vigtigste er, at det er sjovt at træne. Det er også den sikreste vej til at blive ved med at træne, siger Jeppe Kragh.

Annonce

Kamp på prisen

Han har brugt de seneste par måneder på at sætte lokalerne i stand.

- Jeg ville gerne have åbnet i starten af januar, men det er vi ikke helt klar til. Jeg forventer, at det nu bliver slutningen af januar. Det vigtigste er, at det står helt klart, når vi åbner, siger Jeppe Kragh, der kører videre med Motion og Trivsel på Sønderlandsgade i Holstebro.

Med sin erfaring ved Jeppe Kragh, at prisen er et afgørende parameter for at få succes på fitness- og motionsområdet.

- Prisen spiller en stor rolle, og det nye center skal også konkurrere på pris, siger Jeppe Kragh, der også er indehaver af Hermans Hule på Gartnerivej i Holstebro.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Holstebro Onsdag

Jagten på kalken

Holstebro Onsdag

Idrætsrådet holder årsmøde

Annonce