Annonce
Holstebro Onsdag

På tur rundt til syv bordeller i det vestjyske: En rystende dag

Søde kvinder, men også slidte, kalder Karin Gaardsted de kvinder, hun mødte på sin tur rundt til syv vestjyske bordeller. - En af dem var 25 år og havde et helt tomt blik i øjnene. Hun var træt, havde angstanfald og fysiske smerter i underlivet. Hun er populær, så hun har omkring ti mænd hver dag. Sygeplejersken sagde til hende: "Du skal tage en pause på en til to dage, fortæller formanden for LOKK, krisecentrenes landsforening. Arkivfoto: Reuters/Piroschka Van De Wouw
Karin Gaardsted, der er formand for Landsorganisationen af Krisecentre, har blandt andet besøgt et bordel i Holstebro. - Samfundet bør gribe ind over for udlejerne af faldefærdige ejendomme, der skovler penge ind på kvinderne, mener hun.

Vestjylland: - Det er ikke kvindernes skyld. Det er ikke dem, der skal skoses for det. Det er derimod bagmændene og udlejerne af de faldefærdige ejendomme, der skovler penge ind fra kvinderne, der hver dag må betale mange penge bare for at være der. Og det er penge, der ikke bliver betalt skat af.

Sådan lyder det fra Karin Gaardsted, der er formand for LOKK - Landsorganisationen af Krisecentre. Hun sidder desuden i øjeblikket som stedfortræder i Folketinget for Socialdemokratiet.

Sammen med en sygeplejerske fra Center mod Menneskehandel, der tilbyder sundhedspleje til de prostituerede kvinder, besøgte hun i sidste uge syv bordeller i det vestjyske. Bordellerne lå blandt andet i Holstebro, Struer, Skive og Hurup og et par steder ude på landet.

Annonce

- Det er usselt og sølle, desværre, At de er nødt til at sælge disse ydelser for at skaffe penge til deres familie og især børnenes uddannelse derhjemme, det er virkelig barsk at tænke på, skriver Karin Gaardsted i et opslag på Facebook efter besøget.

- En interessant - og også rystende dag, kalder hun det.

Sexarbejdere i landsdelen

Det var udelukkende kvinder fra Sydamerika, de to mødte på deres tur rundt fra bordel til bordel i landsdelen.

- Via Spanien har de fået rødbedefarvet pas, og nu er de sexarbejdere her i landsdelen. Om nogle uger, når de er brugt op her, bliver de flyttet til et andet sted i det jyske eller fynske, forklarer hun.

Tilbuddet om sundhedspleje hænger sammen med, at de prostituerede ikke har sygesikringskort og dermed ikke kan gå til lægen.

Karin Gaardsted mener, at vi som samfund skal gribe ind over for anvendelsen af de faldefærdige huse, den sorte indtægt for udlejerne og den tvang, kvinden er underlagt af bagmænd og alfonser.

- Det er svært at forstå, at danske mænd, der i hvert fald har gået ni år i skole, overhovedet kan få sig selv til at gå ind i et faldefærdigt hus for at få seksuelle ydelser fra en kvinde, som, han godt ved, kun gør det, fordi hun er under tvang. Det er helt enkelt ubegribeligt for mig, siger Karin Gaardsted. Arkivfoto: Morten Pedersen

Hun beskriver de huse, hun så på sin tur, som faldefærdige huse, det ikke er egnede til beboelse.

- Et gudsjammerligt rod og miserabelt møblement, der var ikke gjort rent i flere år, og ja det virkede klamt og ulækkert, fortsætter hun sin beskrivelse.

Annonce

Sorte penge

Kvinderne betaler - ifølge Karin Gaardsted - 1000 kroner i leje om dagen. Er der tre kvinder i samme hus løber indtægten til udlejeren op på 90.000 kroner hver måned.

- Sort. For de bor der jo ikke officielt. De er ikke tilmeldt folkeregistret og har intet sygesikringskort. Og så skovler deres bagmænd en stor del af deres indtægter ind, fordi de hele tiden sørger for at holde kvinden i gæld og truer hende med at overfalde hendes børn og familie derhjemme samt lægger pres på hende, fordi, de ikke synes, hun laver nok, forklarer hun.

- Kommunerne er nødt til at spille en rolle i forhold til de huse, der ikke er egnet til beboelse, mener formanden, der opfordrer kommunerne til at øge indsatsen på området.


Et gudsjammerligt rod og miserabelt møblement, der var ikke gjort rent i flere år, og ja det virkede klamt og ulækkert.

Karin Gaardsted, formand for Landsorganisationen af Kirsecentre


- Det er jo en verden, jeg aldrig har været i før, siger Karin Gaardsted, der også ser et problem i, at danske mænd tilsyneladende mener, at det er ok at bestiller seksuelle ydelser hos de udenlandske prostituerede.

- Det er 20 procent af de danske mænd, der har besøgt eller besøger prostituerede, oplyser hun.

Karin Gaardsted husker ikke, hvor i Holstebro og Struer bordellerne lå.

- Det var ikke adresserne, jeg gik op, siger hun og fortæller, at det er let nok at finde frem til bordellerne via escort-sider på nettet - og så kan de for eksempel også kendes på lampen med teksten "Open", der er tændt udenfor.

Annonce
Annonce
Holstebro Onsdag

I efterårsferien kan børn komme på madskole

Annonce
Annonce
Holstebro Onsdag

Manden bag Odin Teatret hyldes på sin fødselsdag

Annonce
Forsiden netop nu
Holstebro Onsdag

Ejnar fra Ulfborg er landets bedste til at lave honning

Holstebro Onsdag

Han har en, to ... og snart tre spisesteder i byen

Holstebro Onsdag

Røde Kors-butikkens café er åbnet igen

Holstebro Onsdag

Svanerne er byttet ud med pingviner

Holstebro Onsdag

Fire guldmedaljer til unge karatekæmpere

Holstebro Onsdag

Forældre spiller en stor rolle for deres børns læselyst

Holstebro Onsdag

På jagt efter kærligheden - med en kameramand på slæb

Holstebro Onsdag

Han er blevet sin egen chef som fjerde generation i det gamle familiehus

Holstebro Onsdag

Gågadebutik flytter ind i 'Det Gule Hus'

Holstebro Onsdag

Livet fejres med musik og sang i kirke

Holstebro Onsdag

I Ulfborg og Vemb bliver litteraturen leveret lige til døren

Holstebro Onsdag

Lufthavn skal igen have flere penge: Vi gør det for erhvervslivet

Holstebro Onsdag

Udlært i juni - åbner egen salon i september

Holstebro Onsdag

Patrick går bogstaveligt talt forrest i kampen mod ensomhed

Holstebro Onsdag

Flere boliger i Vestjylland sælges som turbosalg

Holstebro Onsdag

På tur for at høre om kartoffelmel

Holstebro Onsdag

Penge til klasseværelser, hvorfra man kan fiske i Storåen

Holstebro Onsdag

Efter ni år i klubben slog han direktørens gamle rekord

Holstebro Onsdag

Efter halvandet års ventetid: Endelig kan Big Bio vise den nye Bond-film

Holstebro Onsdag

Valgmenighedspræst: Fra Grundtvig til Mads Langer

Holstebro Onsdag

Regionens mål er, at 75 procent af ambulancerne er fremme inden for ti minutter: I Vinderup er tallet 11,5

Annonce