Annonce
Holstebro Onsdag

Påskesjov i gågaden

Gæk, gæk, gæk - mit navn er blevet væk: Fra mandag den 29. marts til onsdag den 31. marts er der mulighed for at aflevere sit gækkebrev i Kulturværkstedets påskepostkasse. Gækkebrevene bliver brugt til at udsmykke værkstedet. Arkivfoto: Søren E. Alwan/Ritzau Scanpix

Holstebro: Kulturværkstedet/CityVækst og Holstebro Handelsstandsforening er gået sammen om at stable aktiviteter på benene i gågaderne op til påske.

"Påskesjov i gågaden" lyder overskriften på aktiviteterne, der foregår med udgangspunkt i Kulturværkstedet på Store Tov og Grønsgade i Holstebro:

Alle tre dage - fra mandag den 29. til til onsdag den 31. marts - er der mellem klokken 12 og 14.30 mulighed for at møde påskeharen, der deler skattekort ud. Du kan nemlig tage på gådejagt i midtbyens  forretninger, og hvis du ikke har fået et skattekort af påskeharen, kan du hente et kort i kulturværkstedet.

- Der er både gåder for børn og voksne, lyder det på den plakat, der fortæller om aktiviteterne.

Fra mandag til onsdag fra klokken 12 til 14.30 kan man deltage i et påskeræs, hvor det gælder om at finde alle de påskeæg, der gemmer sig i byens butiksvinduer.

Find dem og fortæl, hvor mange der er, lyder opgaven. Vinderen vinder alle påskeæggene.

For dem, der er skrappe til at tælle, er der mulighed for at gætte på antallet af påskeæg i Kulturværkstedets store påskerør. Blandt de rigtige svar trækkes der tirsdag efter påske lod om et gavekort på 300 kroner til handelsstandsforeningen.

For de kreative er der mulighed for at dekorere og farvelægge træskiver, der skal udsmykke værkstedet vinduer. Kulturværkstedet trækker også en vinder blandt dem, der har bidraget til udsmykningen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Holstebro Onsdag

Vi slubrer rekordmeget saft i os

Holstebro Onsdag

Jeg er så glad for min cykel

Annonce