Annonce
Holstebro Onsdag

Prøv noget nyt: Hold nytår i naturen

I de statslige naturområder er der mere end 250 små, primitive lejrpladser og 275 skove med fri teltning, hvor man bare kan møde op først-til-mølle uden at booke først. Her ses det nye shelter i Nationalpark Thy. Foto: Mads Krabbe
Vi har fået smag for at sove i det fri - også når årets sidste dag skal fejres. Flere lejrpladser end normalt er booket den 31. december, men der er stadig masser af plads til at overnatte i statens naturområder.
Annonce

Natur: Skal torsken tilberedes over bål i år?

Det tyder på, at flere har planlagt at hoppe ind i det nye år langt væk fra byens lys. Flere end normalt har nemlig booket en lejrplads i naturen både juleaften og især nytårsaften.

Det viser en opgørelse fra Naturstyrelsen.

- Mange flere mennesker har i 2020 fået øjnene op for alle de eventyr, der ligger og venter i naturen. Og tænk bare på alle de gode minder en jule- eller nytårsaften med udsigt til stjerner kan give. Naturen er et oplagt coronavenligt alternativ til at mødes indendørs i juleferien, siger Jes Aagaard, der er naturvejleder i Naturstyrelsen, i en pressemeddelelse.

Naturstyrelsen trak den 10. december følgende tal ud for bookinger af lejrpladser i statens naturområder nytårsaften.

I  2018 var der 40 bookninger med i alt 253 personer, i 2019 lå tallet på 35 bookninger med 243 personer, og i 2020 var der 43 bookninger med 373 personer.


Naturen er et oplagt coronavenligt alternativ til at mødes indendørs i juleferien.

Jes Aagaard, naturvejleder


Selvom flere end normalt har booket en lejrplads på en af årets mest traditionsbundne dage, er der stadig mere end rigeligt plads til slå sit telt op eller nyde en nat i shelter eller hængekøje på de statslige naturområder i juleferien, lyder det fra Naturstyrelsen.

God stil i naturen

Hold afstand til andre - find et andet sted, hvis der er mange mennesker.

Gør naturen og de andre besøgende en tjeneste og tag dit affald med hjem.

Tænd aldrig ild i skovbunden. Lav kun bål på de etablerede bålpladser.

Husk, at hunden altid skal være i snor af hensyn til andre besøgende og de vilde dyr.

I de statslige naturområder er der mere end 250 små, primitive lejrpladser og 275 skove med fri teltning, hvor man bare kan møde op først-til-mølle uden at booke først.

Hvis man synes, at temperaturerne er lidt for lave til at sove i naturen, kan man også finde bålpladser og madpakkehuse over hele landet, hvor man kan nyde en medbragt frokost eller nyde en kop varm julegløgg rundt om bålet i juleferien.

Statens skove og naturområder er åbne i hele Danmark døgnet rundt, men det er som altid vigtigt, at du følger myndighedernes krav og anvisninger til, hvordan du beskytter dig selv og andre imod coronasmitte, lyder det fra Naturstyrelsen:

Husk at holde afstand og undgå at samles mere end højst ti personer.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce