Annonce
Holstebro Onsdag

Regionen sender testbiler til hovedstaden

Den hjælp, Region Midtjylland sender til hovedstaden, består af op til ti mobile testhold, som hver består af tre personer, nødvendigt testudstyr og et køretøj. Billedet er fra juni, da Nissum Fjord Camping fik besøg af en corona-testbil fra Region Midtjylland. Arkivfoto: Morten Stricker
Annonce

Region Midtjylland: Først omkring Aarhus og Silkeborg og nu Odense og København:

Covid-19 smitten bobler op og spreder sig.

En bekymrende stigning i antallet af coronasmittede i københavnsområdet betyder, at Region Midtjylland fredag den 11. september sendte de første mobile testhold til hovedstaden, hvor de skal hjælpe med at teste og dermed opspore smittekæder.

Det oplyser Region Midtjylland i en pressemeddelelse.

- Den situation vi selv stod i for få uger siden med mange nye smittede hver dag, restriktioner som i foråret og stor usikkerhed er præcis den virkelighed, København står i nu. Vi fik god hjælp af andre regioner, da vi kæmpede mod smittespredning i blandt andet Aarhus og Silkeborg. Nu er det Region Hovedstaden, der har brug for hjælp, og selvfølgelig kommer vi, siger regionsrådsformand Anders Kühnau (S).

Den hjælp, Region Midtjylland sender til hovedstaden, består af op til ti mobile testhold, som hver består af tre personer, nødvendigt testudstyr og et køretøj. De mobile testhold fylder ikke meget og kan umiddelbart flyttes til nye adresser, når og hvis situationen kræver det.

Det er endnu uvist, præcist hvor længe Region Midtjyllands testhold skal være en del af indsatsen i hovedstadsområdet, men i første omgang er forventningen, at testholdene vender tilbage efter cirka en uge.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Holstebro Onsdag

Frokostjazz på Tobaksfabrikken

Annonce