Annonce
Holstebro Onsdag

Regionens mål er, at 75 procent af ambulancerne er fremme inden for ti minutter: I Vinderup er tallet 11,5

Det er svært for ambulancerne at nå frem indenfor regionens egne fastsatte tider - det er især et problem udenfor Holstebro by. Foto: Morten Stricker
Der er stor forskel på, hvor hurtigt borgere i forskellige dele af kommunen kan blive mødt af ambulancen. Det er ikke godt nok, mener lokalt regionsrådsmedlem.

Holstebro: Det er langt fra altid, at ambulancerne kan overholde regionens egne mål for, hvor hurtigt de skal rykke ud.

Det viser opgørelse over responstider for 1. halvår af 2021.

Målet, for en ambulance med hastegrad A, er, at 75 procent af de udsendte skal være fremme ved patienten indenfor ti minutter. Her halter kommunens yderområder gevaldigt efter; for  Ulfborg er tallet 31,8 procent af ambulancerne, der er fremme inden for tiden, mens det er 11,5 procent for Vinderup.

Annonce

Det er her en af de ting, der skal til for at vi kan få en region i balance, og jeg ved at det koster mange penge, men det må vi betale.

Morten Flæng om at udbedre responstiderne

Ligeså slemt står det til, når man ser på tallene for kørsler af hastegrad B. Her er målet, at 55 procent af kørslerne skal være ude indenfor 15 minutter, og endnu engang halter Ulfborg og Vinderup efter. Her er henholdsvis kun 19,4 og 5,9 procent af b-kørslerne frem i tide.

En prioritet

Og det er ganske enkelt for dårligt, hvis man spørger lokalpolitikerne, som har en plads i regionsrådet.

Morten Flæng (A) garanterer, at responstiden kommer til at blive debatteret flittigt internt i partiet i den kommende tid.

- Jeg mener, at vi skal passe på med at skabe falsk tryghed. Ude i yderområderne er tryghed det allervigtigste, siger han og fortsætter:

- Jeg slår ikke bordet, men vi snakker med hinanden. Det er klart, at vi får en snak om det i gruppen. Jeg er sikker på, at man i Hospitalsudvalget er klar over, at der skal gøres noget ved det her, lyder det fra politikeren med adresse i Vinderup.

Socialdemokratens holdning bliver bakket op af Arne Lægaard (V), som pointerer, at politikerne nu skal have lov til at handle på problemet.

- Der er en reaktionstid i forhold til, hvad vi kan gøre. Vi har også reageret i løbet af de sidste fire, og de sidste otte år, vi har fået forbedret forholdene endnu mere med blandt andet helikopter og flere lægebiler, siger Arne Lægaard.

Selvom beredskabet er blevet opjusteret over de sidste valgperioder, mener han dog, at arbejdet langt fra er færdigt.

- Det er jo ikke godt nok, når vi blandt andet har hende, der væltede på cyklen. Jeg vil ikke, hvorfor der ikke blev rykket ud på den, der skulle man have rykket ud, siger han.

Annonce

En besværlig målestok

Direktøren for præhospitalet i Region Midtjylland, Henning Voss, understreger, at man fra regionens side ikke har mulighed for at lave forskellige mål, selvom responstiden ikke er ens i de forskellige områder.

Hastegrader for ambulancekørsel i Region Midtjylland

Hastegrad A: Patientens tilstand vurderes livstruende eller muligt livstruende

Hastegrad B: Patientens tilstand vurderes hastende, men ikke livstruende

Hastegrad C: Patientens tilstand vurderes ikke-hastende, men der er behov for observation og behandling

Hastegrad D: Patientens tilstand vurderes ikke-hastende, og der er ikke behov for anden behandling og observation end ilt

Hastegrad E: Anden hjælp end ambulance eller liggende befordring. Det kan eksempelvis være henvisning til egen læge/lægevagten, taxa til skadestuen eller afslutning med rådgivning

- De servicemål, der er sat, er sat for regionen som helhed, vi har ikke servicemål, der tager højde for, at der er lidt længere responstid i tyndtbefolkede områder, siger Henning Voss.

Målestok eller ej, politikerne er enige om, at der skal handles på situationen, og især Morten Flæng lægger vægt på, at regionspolitikerne skal leve op til deres løfter.

- Det er her en af de ting, der skal til for at vi kan få en region i balance, og jeg ved at det koster mange penge, men det må vi betale, siger Morten Flæng og fortsætter.

- Vi skal jo sælge en vare for det, den indeholder, lyder det.

Annonce
Annonce
Holstebro Onsdag

Tredje generation af kartoffelavlere: Pasta og ris er jeg helst fri for

Annonce
Annonce
Holstebro Onsdag

Pas din egen tallerken

Annonce
Forsiden netop nu
Holstebro Onsdag

Vicki Berlin: Vi tager det bedste af det bedste med til Nørre Vosborg

Holstebro Onsdag

Koordinator jubler over kommende foredrag: - Aldrig har jeg mødt et menneske med så stort et gåpåmod og livsglæde

Holstebro Onsdag

Kommende konfirmander fortæller om deres kirke

Holstebro Onsdag

Kommuneplan vedtaget efter stort engagement fra borgere

Holstebro Onsdag

Menighed og forening inviterer til kulturmøder

Holstebro Onsdag

Valgdebat om det gode børne- og ungdomsliv

Holstebro Onsdag

Russiske professorer giver koncert på Nørre Vosborg

Holstebro Onsdag

En inspiration til at søge oprigtig kærlighed

Holstebro Onsdag

Konditor: Lav dejen nu og få gudegode honninghjerter til jul

Holstebro Onsdag

Børnebilletter, loppemarked og krybdyr i center

Holstebro Onsdag

Præst og direktør holder foredrag om ny hospitalskirke

Holstebro Onsdag

Erling elsker en sport, som færre og færre dyrker: - Jeg holder på, at alle stress-ramte burde prøve det her

Holstebro Onsdag

Svend Åge mødte sine gamle soldaterkammerater med komiker i spidsen og TV-hold i ryggen: - Det var vildt sjovt

Holstebro Onsdag

Bestseller som teater i Musikteatret

Holstebro Onsdag

Slut efterårsferien af med en teaterkoncert

Holstebro Onsdag

Nanna stiller op til byrådsvalget: Hun vil ikke miste retten til at brokke sig

Holstebro Onsdag

- Et efterskoleophold er en gave, man giver til sine børn

Holstebro Onsdag

77-årig blomsterkunstner pynter hele herregården selv

Holstebro Onsdag

Cirkus rykker ind i hallen med forestilling

Holstebro Onsdag

Genbrugsmarked i Plexus

Holstebro Onsdag

30 kunstnere og kunsthåndværker udstiller i Skave

Annonce