Annonce
Holstebro Onsdag

Regionsudvalg vil videreføre Psykiatrien i Nordvest

Psykiatri- og Socialudvalget i Region Midtjylland vil videreføre samarbejdet, Psykiatrien i Nordvest, der tilbage i juni 2018 åbnede i Center For Sundhed i Holstebro. Arkiv: Johan Gadegaard
Annonce

Region Midtjylland: Psykiatri- og Socialudvalget ønsker at videreføre samarbejdet, "Psykiatrien i Nordvest", mellem Regionspsykiatrien Vest og kommunerne i Lemvig, Holstebro og Struer.

Det fremgår af en pressemeddelelse.

Formelt indstiller psykiatri- og socialudvalgets til beslutning på regionsrådsmødet, der finder sted onsdag den 24. juni. Aftalen skal ligeledes godkendes politisk i de tre kommuner.

Psykiatrien i Nordvest har til formål at sikre borgere med psykisk sygdom og sårbarhed en tidlig indsats af høj kvalitet i nærområdet.

Psykiatrien i Nordvest åbnede i juni 2018 med ambulante døgnpladser for voksne med psykisk sygdom og sårbarhed, som har brug for et korterevarende ophold af to til fem døgns varighed.

Erfaringer fra lignende tilbud i landet viser, at borgerne finder tryghed i at vide, at hjælpen er tæt på og tilgængelig.

Det gælder også i Psykiatrien i Nordvest, hvor borgere med en brugerstyret plads i nogle situationer kan hjælpes gennem en samtale over akuttelefonen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce