Annonce
Holstebro Onsdag

Rekord få børn blev døbt i corona-året

446 blev døbt i Holstebro Provsti i 2020 - det er 56 færre end året før. Pressebillede
2020 er det år, hvor færrest holstebroere er blevet døbt i alle de år, hvor Danmarks Statistik har ført regnskab.

Holstebro: Det kommer nok ikke bag på ret mange:

Antallet af børn, der blev døbt i Holstebro i 2020, var rekord lavt.

Tal fra Danmarks Statistik afslører, at antallet af døbte i Holstebro Provsti er det laveste i ti år.

Annonce

Og det skyldes naturligvis, at det også lykkedes for covid-19 at spænde ben for en barnedåb hos mange.

I Holstebro Kommune har kirkerne i 2020 - ligesom resten af Danmark - kørt på nedsat blus som følge af coronaens hærgen, og mange bryllupper, konfirmationer og barnedåb har måttet aflyses.

Tal fra Danmarks Statistik fortæller, at der i Holstebro Provsti blev døbt 446 personer i 2020. Det er 56 færre end året forinden. Ser man på tallene for de seneste ti år, viser det sig, at 2020 er det år, hvor færrest holstebroere er blevet døbt i alle de år, hvor Danmarks Statistik har ført regnskab.

Det er ikke kun Holstebro Provsti, som oplever at have det laveste dåbstal i over ti år. Tendensen ses også hos flertallet af Danmarks 106 øvrige provstier, der stort set alle melder om tilbagegang i antallet af døbte i 2020.


Der er ingen tvivl om, at coronaens indtog i Danmark har haft en stor rolle at spille i forhold til den faldende efterspørgsel på dåbsgaver, som jeg har oplevet - og fortsat oplever - på min portal.

Henrik Andernsen, dåbsgaver.dk


Det lave dåbstal i Danmark i 2020 har ikke blot påvirket kirkerne, men også andre liberale erhverv, der lever af at gøre dåbsdagen til en ganske særlig dag.

En af dem er netportalen dåbsgaver.dk, der drives og ejes af Henrik Andersen, hvor de besøgende kan finde inspiration til dåbsgaver. På trods af at hans forretning udelukkende opererer online og derfor ikke har været direkte påvirket af nedlukningerne, har han kunnet mærke en kraftig tilbagegang, både hvad angår besøgstal og omsætning.

- Der er ingen tvivl om, at coronaens indtog i Danmark har haft en stor rolle at spille i forhold til den faldende efterspørgsel på dåbsgaver, som jeg har oplevet - og fortsat oplever - på min portal, siger Henrik Andersen i en pressemeddelelse.

Trods alt ser han lyst på fremtiden:

- Jeg ser dog med stor fortrøstning frem mod de næste par måneder, hvor antallet af barnedåb må forventes at stige i takt med, at landet åbner mere og mere, tilføjer han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Holstebro Onsdag

Love is in the air

Annonce