Annonce
Holstebro Onsdag

Rita tager turen fra Nyborg til Nørre Vosborg for at hjælpe til med juleudstilling

- Lige meget om du er en dygtig blomsterbinder eller ingen kreative evner har, er du meget værdsat, fortæller Rita Ellemose Honoré. Pressebillede
Annonce

Vemb: Sammen med over 100 andre frivillige bruger Rita Ellemose Honoré i øjeblikket al den tid, hun kan afse, på at skabe blomstermanden Johnny Haugaards juleudstilling på herregården Nørre Vosborg.

Rita Ellemose Honoré nyder at være med til at skabe noget smukt i samarbejdet med andre frivillige. Den ene dag skaber hun udfordrende dekorationer, og den næste beklæder hun tålmodigt en hel væg med mos. Rita er med for tredje år i træk, og det bliver bestemt ikke den sidste gang.

- Det er utroligt spændende at være med på holdet til et sådant projekt. Alle de små detaljer, vi sidder og nørkler med hver især, bidrager alt sammen til en større helhed. Og når man går en tur igennem udstillingen til sidst, giver arbejdet virkelig mening, fortæller Rita Ellemose Honoré.

"The new way", som udstillingen hedder, udsmykker de gamle herregårdsstuer fra gulv til loft med naturmaterialer, lys, lyd og vand. Opbygningen har været i gang siden den 5. oktober og bliver først færdig til åbningen den 7. november.

- Jeg kører gerne fra Nyborg for at være med som kreativ frivillig. Johnny er helt fantastisk. Han rummer alle slags mennesker og møder folk i øjenhøjde, mener Rita Ellemose Honoré.

Rita er ikke den eneste, der tager en lang køretur, for at være en del af holdet. Der er nemlig frivillige fra alle dele af landet repræsenteret.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Holstebro Onsdag

Julemarked i Haderup aflyst

Annonce
Forsiden netop nu
Annonce