Annonce
Holstebro Onsdag

Så er der serveret: Byens ældste fik 440 fastelavnsboller

Anna Margrethe Æbelø, blev den første på plejeboligerne Beringshaven til at få en fastelavnsbolle. Foto: Jan Briks
Om mandagen i vinterferien blev der kørt bagværk ud til byens ældste. Modtagelsen blev en glædelig af slagsen på Beringshaven.

Holstebro: Bageren i Kvickly har været sendt på en opgave lidt ud over det sædvanlige om mandagen i vinterferien. For der skulle nemlig køres fastelavnsboller ud til byens ældste borgere. Idéen er Inga Johanssons. Hun er formand for bestyrelsen i Kvickly.

- Mange ældre mennesker har siddet og været isoleret og har ikke kunnet få besøg længe. Nu ved jeg jo godt, at de så småt er begyndt at åbne op igen, men det her var jo ligesom ment lidt som et lille lyspunkt her i den mørke coronatid, siger Inga Johansson, der står med favnen fuld af plader med cremede fastelavnsboller her ved bagerdisken.

Ved siden af hende står 440 af slagsen fint stablet op - og klar til afhentning. Seks plejecentre i Holstebro får glæde af dem. De fleste henter selv. Men lige netop plejeboligerne på Beringsvej har ikke mulighed for at hente, så der køres der ud.


Vi er da med jævne mellemrum blevet påskønnet. I den her tid er antallet af søde sager da også steget.

Else Cathrine Ladefoged, plejeboligleder


Klar ved indgangen sidder 74-årige Anna Margrethe Æbelø. Hun er den første på Beringshaven, der får en bid af dagens sending.

- Det kan man næsten kun synes godt om, siger hun, før plejeboligleder Else Cathrine Ladefoged kommer ud fra sit kontor:

- Jeg kan jo ikke være andet end meget optaget af og begejstret over, at vores beboere sådan får mulighed for at få sådan nogle lækre fastelavnsboller, siger hun.

Det er dog ikke første gang under corona-tiden, Beringshaven beriges med bagværk. Gennem nedlukningen er der flere gange blevet sendt søde sager i beboernes retning:

- Vi er da med jævne mellemrum blevet påskønnet. I den her tid er antallet af søde sager da også steget, når der nu ikke på samme måde har været de samme muligheder for nærvær, siger hun.

Men der er lys forude. Reglerne for besøg udefra er nemlig blevet lempet.

- Det er blevet benyttet. Men ikke overvældende meget, siger hun.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Holstebro Onsdag

Restaurants usædvanlige etårs-dag fejres med sekscifret investering: - Vi har kun haft åbent én uge, hvor vi selv kunne få lov til at bestemme

Holstebro Onsdag

15 tegn på forår

Annonce