Annonce
Holstebro Onsdag

Schrøder sælger Mæglerhuset: Det var en gave til mig selv

- Jeg elsker at være ejendomsmægler og kan mærke, at jeg stadig har stor energi og en masse at byde på, siger Leif Schrøder. Arkivfoto: Morten Stricker
Ejendomsmæglerfirmaet John Frandsen har købt Mæglerhuset, og det betyder, at Leif Schrøder "kun" skal koncentrere sig om at sælge huse.
Annonce

Holstebro: Selv om det er et farvel til livet som selvstændig, så er det ikke et farvel til livet som ejendomsmægler, efter at Leif Schrøder har solgt Mæglerhuset til Ejendomsmæglerfirmaet John Frandsen, der dermed slår dørene op til firmaets butik nummer 30 - og den første i Holstebro.

- Vi har længe haft et ønske om at etablere os i Holstebro, som vi ser som en meget aktiv by i rivende udvikling. Med købet af Mæglerhuset Schrøder har vi fået mulighed for at etablere os på markedet i Holstebro, Struer og omegn, siger Tom Madsen, der er partner i Ejendomsmæglerfirmaet John Frandsen A/S.

Med i købet har Tom Madsen også fået Leif Schrøder, der nu skal være ansat ejendomsmægler.

- Som nogle måske ved, rundede jeg de 60 år fornyligt. Jeg elsker at være ejendomsmægler og kan mærke, at jeg stadig har stor energi og en masse at byde på. Ejendomsmæglerfirmaet John Frandsen er et stort firma, og kan centralt løse mange af de mere tunge ting ved at drive forretning med bogføring, lønregnskab, momsafregninger og lignende. Jeg kan fokusere på netop at være ejendomsmægler og bruge al min tid og energi på kunderne. Det bliver godt for mig, siger Leif Schrøder, der skrev under på salgsaftalen netop på sin 60-års fødselesdag:

- Det var en gave til mig selv, siger han.

Ejendomsmæglerfirmaet John Frandsen åbnede i 1995 i Randers, og er siden støt vokset til en af landets store ejendomsmæglerfirmaer med 30 afdelinger og over 100 ansatte.

Selskabet har blandt andet afdelinger i Viborg og Herning:

- Desuden passer John Frandsens koncept med at være tæt på kunden og fokus på salget af boligen rigtig godt til mit temperament. Fokus på løsningen af opgaven og kundens tilfredshed skal fortsat være det allervigtigste for mig og firmaet, siger Leif Schrøder.

Ifølge Tom Madsen, er Ejendomsmæglerfirmaet John Frandsen så småt ved at være på plads med de nye forretningslokaler i Holstebro.

Med købet af Mæglerhuset Schrøder har vi fået mulighed for at etablere os på markedet i Holstebro, Struer og omegn, siger Tom Madsen, der er partner i Ejendomsmæglerfirmaet John Frandsen A/S. Ressefoto.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Holstebro Onsdag

Jagten på kalken

Holstebro Onsdag

Idrætsrådet holder årsmøde

Annonce