Annonce
Holstebro Onsdag

Skorstensfejeren: Sådan fyrer du bedst op i din brændeovn

Det er det frie liv, som skorstensfejermester Michael Klein Rasmussen sætter pris på i sit job. Her er han på vej op på taget. Foto: Johan Gadegaard
Michael Klein Rasmussen er anden generation af skorstensfejermestre i Holstebro, og han fyrer selv op i sin brændeovn derhjemme - mest for hyggens skyld.

Holstebro: - Det handler ikke så meget, om det kan betale sig at fyre op i brændeovnen eller i pejsen. Det handler mere om livskvalitet: Ild og hygge har altid hørt sammen, og ild er noget, vi går op i.

Sådan siger den 53-årige skorstensfejermester, Michael Klein Rasmussen, som Holstebro Onsdag på en råkold vinterformiddag har sat stævne i en carport på Grundtvigsvej i digterkvarteret mellem Lemvigvej og Frøjkvej, hvor skorstensfejeren er på job.

Michael Klein Rasmussen har villet være skorstensfejer, lige siden han var stor nok til at sige ordet. Hans far "arbejdede sort", og det samme gjorde hans morbror. Og dem så lille Michael op til, så selvfølgelig skulle han også iføre sig den sorte uniform med de gyldne knapper og den høje, sorte hat, så snart han blev gammel nok til det.

Annonce

Michael overtog skorstensfejer-firmaet i Holstebro i 2004, da hans far døde. I dag er han 53 år, og den ene af hans to svende er hans søn, 28-årige Mathias Fly. Tredje generation er altså trukket i arbejdstøjet.

- Jeg er jo miljøskadet, så jeg har selv brændeovn - ikke så meget for at varme huset op, men mere for hyggens skyld, og der fyres op næsten dagligt i vinterhalvåret, fortæller skorstensfejermesteren.

Jeg er jo miljøskadet, så jeg har selv brændeovn - ikke så meget for at varme huset op, men mere for hyggens skyld, og der fyres op næsten dagligt i vinterhalvåret.

Michael Klein Rasmussen, skorstensfejermester i Holstebro

Det har du pligt til som husejer

- Du har pligt til at holde rent på områder for gående, hvis du har en ejendom ud til en offentlig vej eller sti. Det gælder blandt andet fortovet, men også at fjerne eksempelvis affald og evt. ukrudt, der kan genere færdsel eller er forurenende. Du har også pligt til at holde træer og anden bevoksning nede.

- Loven om vintervedligeholdelse beskriver, at du har renholdelsespligt. Generelt skal du sørge for, at fortov og indkørsel skal være ryddet for is og sne. Du har også pligt til at sørge for at salte. Manglende vintervedligeholdelse kan straffes med bøde, og dem, der fører tilsyn med, at grundejerne overholder deres forpligtelser, kan lade sne og is fjerne for din regning. Man forventer, at der er ryddet fra klokken syv om morgenen til 22 om aftenen.

- Du har pligt til at sørge for, at man kan se dit husnummer tydeligt, enten over eller ved hovedindgangen ud til vejen, medmindre kommunalbestyrelsen i din kommune har besluttet noget andet. Brevkassen skal placeres i skellet ud mod vejen. Forsendelser skal let kunne afleveres uden særlige vanskeligheder direkte fra offentlig adgangsvej. Brevkassen skal opstilles, så afstanden mellem brevindkastets underkant og terræn, fortov eller vej er mindst 100 centimeter og højst 120 centimeter. Der skal på postkassen synligt stå modtagernes navne, og helst alle medlemmer af husstanden skal være nævnt. Hvis bestemmelserne om opstilling af brevkasser ikke er opfyldt, kan Post Danmark undlade at omdele post til husstanden.

- Du har pligt til at holde dine bygninger i forsvarlig rottesikret stand, og du har pligt til at underrette kommunen, hvis du ser rotter på din ejendom eller har mistanke om det.

Hvorfor en skorstensfejer har høj hat på, ved man ikke med sikkerhed. En af historierne går på, at skorstensfejerne i 1700-tallet tid blev sammenlignet med samtidens lokumsrensere og derfor kun måtte gå i rendestenen. Derfor valgte skorstensfejerne at tage høj hat på, da det dengang var den fineste hat i borgerskabet. Foto: Johan Gadegaard

Hygge i hjemmet

Michael Klein Rasmussen kom i lære som 15-årig, og i 36 år siden da har han serviceret skorstenene i Holstebro - i en branche, der i årenes løb er skrumpet ind og i dag kun tæller cirka 150 mestre over hele landet og omkring 400 svende.

- Det er lige før, vi kender hinanden alle sammen, siger han med et glimt i øjet inde under hatteskyggen.

Holstebros skorstensfejermester er nyudnævnt formand for Skorstensfejerlaugets vestre afdeling, og han sidder også i forretningsudvalget og i hovedbestyrelsen for skorstensfejerne i Danmark. Han ved altså en ting eller to om, hvordan man bedst fyrer op i sin brændeovn, og han giver gerne sine fif og gode råd til at fyre bedst muligt op videre.

- Brændeovne har altid været populære: Man kan ikke åbne et Bo Bedre uden at se pejse og brændeovne, der hygger i hjemmet, siger Michael og fortæller, at man sagtens kan bruge sin brændeovn uden risiko for at få partikler ud i stuen.

Det handler bare om den rigtige optænding og et godt træk i skorstenen.

Dengang i 80'erne, da han gik i lære, blev der tændt op med aviser, ugeblade, mælkekartoner og alt muligt andet.

- Det var jo af ren og skær uvidenhed, men i dag ved vi bedre, siger skorstensfejeren og anbefaler udelukkende at fyre op med tørt og rent træ.

Regler for skorsten og oliefyr

Du har pligt til at lade skorstensfejeren komme forbi og rense din skorsten mindst en gang om året af hensyn til brandsikkerhed.

Installerer du brændeovn eller pejs i dit hus, skal skorstensfejeren også syne den, inden den tages i brug. Prisen for skorstensfejerens besøg betales over ejendomsskatten.

Har du oliefyr, forlanger Miljøministeriet, at du mindst en gang om året får foretaget en kontrolmåling af oliefyret. Det skal forebygge, at oliefyret forurener mere end højst nødvendigt og forpester luften for naboerne.

Annonce

Ingen aviser, tak!

Vådt træ giver nemlig - foruden en dårlig fyrings-økonomi - også en dårlig forbrænding og meget røg.

- Træet er klar til ovnene, når vandindholdet er under 18 procent og helst ikke under seks procent. Træ kan nemlig også bliver for tørt, fortæller han.

Om brændet har det rette vandindhold, kan man finde ud ved at slå to brændestykker sammen, og så skal det gerne give en "klunk-lyd". Eller man kan for under en hundrede krone-seddel købe en fugtmåler og med den finde det helt nøjagtige procent-tal.

Hvilken slags træ, man bruger, er en smagssag og et temperamentsspørgsmål. Om det er gran, bøg, eg eller en helt fjerde træsort er i princippet ligegyldigt. Tommelfingerreglen er, at et kilo træ giver samme brændværdi uanset træsort.

- De fleste tænder op fra bunden, men man bør lægge et par tykke brændestykker i bunden og lægge optændingspinde ovenpå og tænde op fra toppen, lyder anbefalingen.

- Brug sprittabs og ikke aviser: De forurener, tilføjer han.

Man skal sørge for, at der hele tiden er rigeligt luft til forbrændingen. Luftdysen bør først skrues ned, når ilden har godt fat i alle brændestykker.

Mesteren anbefaler husejeren at gå udenfor og tjekke efter, at røgen ikke er sort. For det skal den ikke være.

- Røgen skal næsten usynlig, og det skal helt kun ryge meget, så længe skorstenen er kold, forklarer han.

Kunderne får en sms, så de ved, hvornår de får besøg af skorstensfejeren. Den private skorstensfejer-virksomhed, som Michael Klein Rasmussen har været mester for siden 2004, har en fast samarbejdsaftale med Holstebro Kommune om lovpligtig skorstensfejning og brandpræventivt tilsyn. Foto: Johan Gadegaard

Ryge-stop-guide for brændeovne

Du kan ikke få din brændeovn til helt at holde op med at ryge.

Men ny viden viser, at du kan fjerne op til 80 procent af partiklerne fra din brændeovn både uden for og i din stue, hvis du tænder op på en helt ny måde:

1. Læg to stykker brænde i bunden. Ovenpå stabler du pindebrænde i lag med luft imellem, så du kan tænde i den øverste del. Flammerne skal arbejde sig oppefra og ned som et stearinlys.

2. Brug kun tørt træ.

3. Sørg for rigeligt luft til flammerne.

4. Tjek at røgen er næsten usynlig.

Annonce

Nye ovne brænder bedre

Og så er der selve brændeovnen:

En ny brændeovn brænder markant renere end en gammel. Undersøgelser viser, at en ny brændeovn udleder 70 procent færre partikler end en tilsvarende ny brændeovn gjorde i 2005. Udskiftning af den gamle brændeovne med en ny kan altså bidrage til at nedbringe udslip af partikler fra danske brændeovne.

En ny brændeovn er også mere økonomisk i brug. Typisk vil man kunne spare mindst 25 procent brænde ved at skifte til en ny og effektiv brændeovn.

- Køber man en ejendom med en brændeovn fra før 2003, er køberen forpligtet til at skifte brændeovnen ud med en ny, og her er det skorstensfejeren, der skal ind og tjekke, at det sker og udfylde en erklæring til Miljøstyrelsen, fortæller Michael Klein Rasmussen.

Det er lovpligtigt at få skorstensfejeren til at rense skorstenen mindst en gang om året, og udgiften betales over ejendomsskatten.

- I dag bliver de fleste nye huse bygget uden skorstene. Derfor er vi begyndt at rense ventilationsanlæg i stedet for de skorstene, vi mister. Og det, tror jeg, bliver fremtiden for skorstensfejeren, siger Michael Rasmussen, før han forlader den vind-omsuste carport og sætter kurs mod parcelhusets tag.

Skorstensfejerens historie

Skorstensfejerfaget opstod i Danmark, samtidig med at de første skorstene blev almindelige i mange huse i 1700-tallet.

De kongelige slotte var de første, der fik fejet skorstene.

Den første kongelige skorstensfejer, Gudmand Olsen, blev ansat af Christian IV i 1639.

Efterhånden blev der flere og flere skorstene og skorstensfejere i købstæderne og især i København.

Skorstensfejerne har gennem tiderne været lette at kende på det helt sorte tøj, den høje hat, tovværket med kosten for enden og den lange børste på en stang.

Før i tiden så man ofte skorstensfejeren cyklende rundt fra hus til hus.

De senest små hundrede år har følgende skorstensfejermestre haft ansvaret for Holstebro Skorstensfejerdistriktets ildsteder og skorstene:

1918-1925: Edvard Jensen. 1925-1946: Olaf Broden. 1946-1972: Marius Christensen. 1972-1981: Ib Thorninger. 1982-2004: Jørn Klein Rasmussen. Fra 2004: Michael Klein Rasmussen.

Annonce
Holstebro Onsdag

Murerfirma skiftede strategi: Omsætningen blev fordoblet

Annonce
Holstebro Onsdag

Langt flere videokonsultationerhospitalerne: - Mange patienter har taget utroligt positivt imod det

Annonce
Holstebro Onsdag

Masser af aktiviteterSlagteriet i foråret

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Holstebro Onsdag

Sognepræst fortæller om Astrid Lindgrens verden

Holstebro Onsdag

Aftale mellem lærerforening og kommune gøres permanent

Holstebro Onsdag

Saxofonkvartet fejrer jubilæum med koncert på musikskolen

Holstebro Onsdag

Klassisk ballet, gys og kærlighedprogrammet

Holstebro Onsdag

Så mange unge flytter hjem til barndomskommunen

Holstebro Onsdag

Lotte vil hjælpe dem, der ikke er der, hvor de gerne vil være i livet

Holstebro Onsdag

Mads må vente et halvt år: Godt at have noget at glæde sig til

Holstebro Onsdag

Så er der atter fortællinger i Det Gamle Rådhus

Annonce