Annonce
112

Smadrede hjertestarter da han ikke kunne få en øl serveret

Som det tydeligt ses, er hjertestarteren godt og grundigt ødelagt af hærværket. Privatfoto: Karina Charlotte Christiansen
Annonce

Vinderup: - Så spark dog til en papkasse i stedet for, siger en irriteret formand for Vinderup Handelsforening, Jens Tang, efter at en ung mand i vrede har ødelagt en af byens hjertestartere.

Det skete lige før midnat lørdag aften. Ifølge et vidne på en af byens værtshuse var det en yngre mand i 19-20-års alderen, der i frustration over, at han ikke kunne få en øl serveret, gik ud på gaden med direkte kurs mod hjertestarteren og sparkede den i stykker. Den er placeret på muren ved Hotel Vinderup.

- Det er meget frastødende at ødelægge en hjertestarter. Jeg underviser selv i brug af hjertestarter og ved, hvor afgørende det er at komme i hurtig behandling, siger Karina Charlotte Christiansen, der straks kontaktede politiet med en anmeldelse.

- Få minutter kan være afgørende for, om en person bliver genoplivet, siger hun.

Hun er selv hjertepatient og derfor rammer hærværket hende ekstra hårdt. Hændelsen har givet livlig aktivitet på Facebook, hvor mange fordømmer hærværket.

Hjertestarteren holdes ved lige af Vinderup Handelsforening i samarbejde med borger- og håndværkerforeningen, og Jens Tang har det praktiske ansvar. Han har fået oprettet et journalnummer hos politiet, fået hjertestarteren deaktiveret, så hjerteløbere ikke løber forgæves, og kontaktede mandag formiddag virksomheden i Valby, der skal reparere hjertestarteren.

- Vi ved ikke hvor hurtigt, den repareres, men det sker naturligvis hurtigst muligt, lover formanden.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Holstebro Onsdag

Holstebro går efter guldet

Annonce