Annonce
Holstebro Onsdag

Socialt ansvar og vækst i samme pakke

Forretningsudvikler fra Den Sociale Kapitalfond. Foto fra densocialekapitalfond.dk
Lokale virksomheder får mulighed for at styrke vækstpotentialet og skabe job til mennesker på kanten af arbejdsmarkedet. Et nyt udviklingsforløb under Den Sociale Kapitalfond kommer til Holstebro Kommune.
Annonce

Holstebro: En dedikeret forretningsudvikler. Stor sandsynlighed for vækst. Uddannelse i at tage udsatte som medarbejdere. Og en tæt relation til kommunens jobcentret, som kan hjælpe dig med at rekruttere.

Sådan lyder et nyt gratis tilbud fra Holstebro Kommune og Den Sociale Kapitalfond.

Flere og flere brancher oplever mangel på arbejdskraft, og det hæmmer væksten. Samtidig befinder alt for mange borgere sig langt fra arbejdsmarkedet. Det paradoks har Holstebro Kommune og Den Sociale Kapitalfond kastet sig over.

Målet er at udvikle to lokale virksomheders vækstpotentiale i 2020, så de kan tilbyde jobs til borgere, der i dag står uden for arbejdsmarkedet. Projektet er støttet af EU.

Projektet hedder "Social inklusion gennem Vækstpartnerskaber" og kobler kommuner og virksomheder i et år. Virksomhederne i projektet gennemgår 12 måneders individuelt tilpasset forløb med forretningsudvikling og social inklusion med Den Sociale Kapitalfond.

Samtidig bliver udsatte ledige klædt på til at komme i beskæftigelse hos virksomhederne. Det sker i et forløb hos en lokal udviklingsaktør. Kommunerne hjælper med at finde ledige borgere til projektet.

Den Sociale Kapitalfond investerer kapital og kompetencer i virksomheder og organisationer, som bidrager til at løse sociale problemer. Fonden har erfaring med at skabe vækst og øget socialt ansvar i mere end 100 virksomheder. Virksomhederne oplever i gennemsnit 19 procent vækst i omsætningen. /EXP

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Holstebro Onsdag

Nordens Lund blev indviet

Annonce
Forsiden netop nu
Holstebro Onsdag

Jazztrio spiller i Subhuset

Annonce