Annonce
Holstebro Onsdag

Kæledyrene er hendes terapi: Sofie har lært sine marsvin at give high five

Til ære for fotografen har Sofie taget sine to marsvin med ind til spisebordet i familiens køkken-alrum. Til hverdag må marsvinene ikke komme med ind i stuen. Sofie tager dem i stedet med ned i sofaen på sit værelse, hvor hun hygger sig med dem - nogle gange mens hun ser fjernsyn. Foto: Johan Gadegaard
19-årige Sofie Filtenborg Søndergaard, der bor i H.C. Andersen-kvarteret i Mejrup sammen med sine forældre, har mange udfordringer i sin hverdag, og hun bruger sine kæledyr som en slags terapi.

Mejrup: Hun er helt vild med dyr.

Ude i familiens garage bor hendes to marsvin, Albert og Nanok, og efter ti års bønner og plageri er hendes forældre endelig gået med til at få hund, så nu er Mickey- en lille bichon havanais - også en del af den lille familie.

- Jeg kan rigtigt godt lide dyr, og jeg slapper af, når jeg sidder og hygger mig med marsvinene og lærer dem tricks. De er en slags terapi, fortæller 19-årige Sofie Filtenborg Søndergaard, der ser kæledyrene som sine venner og fortrolige.

Annonce

Hun har taget Albert og Nanok med ind til spisebordet i køkken-alrummet, hvor de to små pelsede kæledyr er blevet placeret på et håndklæde med en skål finthakkede grøntsager inden for rækkevidde.

- Marsvin er meget madglade. Det er nok derfor, jeg kan lære dem tricks, siger Sofie, der viser, at de to kæledyr kan dreje rundt om sig selv, stå op på bagbenene og give high five og pote - tricks hun har lært de tre år gamle han-marsvin med lige dele godbidder og tålmodighed.

- Albert er lidt genert, konstaterer hun som en forklaring på, at han trods tilbud om sin yndlingsspise - spidskål og agurk - ikke er meget for at optræde, når både fotograf, journalist og begge forældre kigger på. Med Nanok, der er en anden, langhåret race end sin korthårede makker, går det lidt bedre.

Klik larmer for meget

Sofie bruger en såkaldt target pind med en lille knop for enden af pinde, der berører snuden, til at træne sine kæledyr med. Pinden er også udstyret med en klikker, der kan bruges i træningen.

- Men jeg klikker ikke, fordi det larmer for meget, konstaterer den dyreglade pige.

Sofie er nemlig meget lydfølsom, og det er noget af det, der giver den handicappede pige  udfordringer i hverdagen, Da hun var seks år, havde alle andre end hendes forældre svært ved at forstå, hvad hun sagde. Efter lang tids søgen fandt en speciallæge frem til diagnosen Dyspraksi, der er en medfødt neurologisk betinget motorisk udviklingsforstyrrelse.

Oven i det har hun vanskeligheder med indlæring og  har udviklet tinnitus.

Marsvin er meget madglade. Det er nok derfor, jeg kan lære dem tricks.

Sofie Filtenborg Søndergaard, 19 år
- Marsvin er så forskellige - mine to marsvin ligner slet ikke hinanden, siger Sofie, der her er ved at overtale Albert til at udføre et af sine tricks. Foto: Johan Gadegaard
Annonce

Med i kæledyrs-kalender

Sofie gik i Mejrup Skole til 8. klasse og var på efterskole. I dag får hun undervisning på specialskolen STU i Ellebæk. En handelsskoleeksamen eller en studentereksamen kan hun nemlig ikke klare på grund af sine indlæringsvanskeligheder.

Lige for tiden kan hun dog kun holde til halvanden time fire dage om ugen på skolen.

- Dansk og matematik er jeg ikke så vild med. Jeg kan bedst lide, når vi laver noget hyggeligt i skolen som for eksempel spil eller hækling, siger Sofie, der har dette korte svar på, hvad hun gerne vil arbejde med, når hun bliver ældre.

- Noget med dyr.

Sofie, der er enebarn, er også vild med at tage billeder med sit lille kamera - helst med dyr som motiv. Selvfølgelig.

Hun har sendt billeder ind til en fotokonkurrence, som dyrefoderkæden Maxi Zoo har udskrevet. Sidste år blev Nanok udtrukket som vinder, og i år løb Albert af med sejren og kommer dermed til pryde en af siderne i Maxi Zoos årskalender. I alt skulle der udvælges 36 kæledyr til kalenderen.

- Juryen kunne simpelthen ikke stå for marsvinet Albert fra Holstebro, fortæller Maxi Zoo i en pressemeddelelse.

Inden Sofie fik Albert og Nanok, havde hun marsvinet, Ludvig.

- Han døde af ensomhed, mens jeg var på efterskole, fortæller Sofie, der derfor fik to kæledyr, der kunne underholde hinanden.Marsvin er nemlig flokdyr, selvom mange kun har et, forklarer hun.

Inde på sit værelse står Ludvig nu som et udstoppet marsvin.

- Så føler jeg, at han stadig er her, siger Sofie og sender et blik ind til det udstoppede dyr på en af hylderne, hvor der er kamp om pladserne fra alle de små Schleich-plastdyr, hun samler på. Øverst på skabet står Tarzan - endnu et udstoppet marsvin.

Annonce

Hund giver tryghed

Den nye hund har givet de levende marsvin konkurrence om Sofies tid og opmærksomhed.

- Mickey skal også lære tricks, lyder hendes ambition, som hun er godt på vej til at indfri.

- Hunden skal give Sofie tryghed. Hun kan nemlig ikke lide at gå ud alene eller at være alene hjemme, fortæller Sofies mor, Tina Søndergaard, der arbejder i en brillebutik i Holstebro.

Forældrene var ikke meget for at anskaffe sig en hund, fordi de rejser meget til Thailand.

- Men Sofie har haft det så skidt i lang tid, og derfor gik vi med til at få hund, siger moderen, der må indrømme, at hun også er blevet glad for den lille hvalp.

Sofies far, Jes Søndergaard, der er fleksjobber, er netop vendt hjem efter en gåtur med hunden - og sammen bliver de tre enige om, at det må være Mickey, der bliver næste års kandidat til kæledyrs-kalenderen.

Nanok, der er en særlig langhåret race, blev købt for 400 kroner, mens Albert, som Sofie her har taget ud af buret, kun kostede 150 kroner. - Det er mere udgifterne til dyrlæge, der tynger budgettet, konstaterer hendes mor. Foto: Johan Gadegaard
Annonce
Annonce
Holstebro Onsdag

Konditor: Lav dejen nu og få gudegode honninghjerter til jul

Annonce
Annonce
Holstebro Onsdag

Børnebilletter, loppemarked og krybdyr i center

Annonce
Forsiden netop nu
Holstebro Onsdag

Præst og direktør holder foredrag om ny hospitalskirke

Holstebro Onsdag

Erling elsker en sport, som færre og færre dyrker: - Jeg holder på, at alle stress-ramte burde prøve det her

Holstebro Onsdag

Svend Åge mødte sine gamle soldaterkammerater med komiker i spidsen og TV-hold i ryggen: - Det var vildt sjovt

Holstebro Onsdag

Bestseller som teater i Musikteatret

Holstebro Onsdag

Slut efterårsferien af med en teaterkoncert

Holstebro Onsdag

Nanna stiller op til byrådsvalget: Hun vil ikke miste retten til at brokke sig

Holstebro Onsdag

77-årig blomsterkunstner pynter hele herregården selv

Holstebro Onsdag

- Et efterskoleophold er en gave, man giver til sine børn

Holstebro Onsdag

Selvfølgelig skal jeg stemme - men på hvem?

Holstebro Onsdag

Cirkus rykker ind i hallen med forestilling

Holstebro Onsdag

Genbrugsmarked i Plexus

Holstebro Onsdag

30 kunstnere og kunsthåndværker udstiller i Skave

Holstebro Onsdag

Fem dages street food-festival i efterårsferien

Holstebro Onsdag

Forening sætter pris på renovering af byens ældste og mindste hus

Holstebro Onsdag

Håbet er at skabe en verdensmålsdag med folkemøde-stemning

Holstebro Onsdag

Vinderup-virksomhed jubler: Bedste regnskab i alle år

Holstebro Onsdag

Koncert med et af de største 80'er-band i Danmark

Holstebro Onsdag

Tidligere coronaramt kor er tilbage

Holstebro Onsdag

Operatør har installeret flere ladestandere til elbiler i Holstebro end i Aalborg

Holstebro Onsdag

Knap 1000 medlemmer på ét døgn: Filmklub fejrer overvældende interesse med en workshop

Holstebro Onsdag

Ny købmandsbutik kræver, at byens borgere bliver medejere

Annonce