Annonce
Holstebro Onsdag

Sognegård lukker et halvt år før planlagt - Jeg gider ikke mere

- Nej, jeg er ikke tilfreds med kompensationens størrelse. Men jeg gider ikke mere, siger Ulla Hatfeldt, der har forpagtet Mejrup Sognegård siden 2007 - og troede hun havde en aftale, der løb frem til 2027. Kommunen mente noget andet - og nu er der fundet et kompromis. Foto: Morten Stricker
Holstebro Kommune køber forpagteren af Mejrup Sognegård ud før tid efter længere tids tvist mellem parterne om en gammel forpagtningsaftale.
Annonce

Holstebro: Små to måneder endnu kan skoler, pensionister, områdets landmænd og alle andre bestille mad lavet fra bunden fra Mejrup Sognegård.

Men 31. januar 2021 er det slut.

Holstebro Kommune har købt forpagteren igennem 13 år, Ulla Hatfeldt, ud et halvt år før tid. Aftalen betyder, at kommunen kan anvende de kommunale bygninger allerede den 1. februar 2021. Til gengæld overtager forpagteren al løsøre og får en økonomisk kompensation på 50.000 kroner.

- Det, at vi kan overtage sognegården tidligere end forventet, betyder, at vi opnår nogle logistiske fordele under udvidelsen af Mejrup Skole, siger kommunaldirektør Lars Møller i en pressemeddelelse.

Annonce

Ønskede større kompensation

Forpagteren og kommunen har igennem flere måneder kommunikeret via advokat og jurist om indholdet af den gamle forpagtningsaftale. Kommunen har hele tiden hævdet, at den kunne ophæves med et års varsel og uden kompensation. Forpagteren derimod har haft den opfattelse, at aftalen løb frem til 2027 - og midt imellem har der stået et par lokalpolitikere og talt for, at der burde kunne findes en mindelig løsning.

Er du tilfreds med den aftale, I nu har indgået?

- Nej, men jeg gider ikke mere, siger Ulla Hatfeldt.


Jeg har investeret rigtigt mange penge i sognegården gennem årene og havde ønsket en kompensation på 300.000 kroner, men det vil kommunen slet ikke give.

Ulla Hatfeldt, forpagter.


Hun tilføjer:

- Jeg har investeret rigtigt mange penge i sognegården gennem årene og havde ønsket en kompensation på 300.000 kroner, men det vil kommunen slet ikke give.

Men Ulla Hatfeldt er glad for, at hun nu kan sætte et punktum, for de sidste par måneder har ikke været sjove, og situationen har påvirket hende meget.

- Jeg har følt mig presset ud. Jeg har hele tiden folk rendende hernede - skolelederen, arkitekter, folk, der skal tage jordbundsprøver og så videre, fortæller den mangeårige sognegårdsforpagter, der også oplever, at nogle kunder har aflyst forudbestilte arrangementer i første halvår 2021 grundet usikkerheden om forpagtningsaftalen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Holstebro Onsdag

"Lukket" butik har fundet alternativ måde at holde udsalg på: - Det har gjort os til optimister med henblik på fremtiden

Annonce