Annonce
Holstebro Onsdag

Sommerhuset fås til halv pris i landets billigste landsdel

Et gennemsnits-sommerhus på 80 kvadratmeter kan du købe for 1.121.020 kroner i Vestjylland - samme størrelse hus skal du - i gennemsnit - slippe dobbelt så meget for i Nordsjælland, nemlig 2.213.783 kroner. Foto: Palle Peter Skov
Vestjylland og Nordsjælland er populære sommerhus-områder - men i den ene landsdel kan du købe to sommerhuse for samme pris som ét i den anden landsdel.

Marked: Hvis du drømmer om sommerhus og ikke har udset din foretrukne landsdel, så er der meget at hente i Jylland.

De billigste sommerhuse - i gennemsnit altså - finder du nemlig i Vestjylland og Nordjylland.

Det oplyser ejendomsmæglerkæden Home i en pressemeddelelse.

Annonce

- I Vestjylland har køberne betalt 1.121.000 kroner for det nyerhvervede sommerhus på 80 kvadratmeter, mens det i Nordjylland har kostet 50.000 kroner mere, nemlig 1.171.000 kroner. I den anden ende af landet er prisen næsten dobbelt op, nemlig 2.214.000 kroner. Nordsjælland topper prislisten, siger Michael Dalsager, der er seniorkommunikationskonsulent i Home.

Tallene stammer fra en beregning, som Home har udarbejdet på basis af nye handelspriser for februar fra Boligsiden.dk.

- Selv inden for kommunerne kan der være store forskelle, og det samme gælder selvfølgelig i de enkelte sommerhusområder. Husene i første række koster langt mere end huset fem kilometer inde i landet. Men den lokale ejendomsmægler eller en søgning på eksempelvis home.dk eller boligsiden.dk kan spore dig ind på, hvad du får for pengene, siger Michael Dalsager.


Selv inden for kommunerne kan der være store forskelle, og det samme gælder selvfølgelig i de enkelte sommerhusområder. Husene i første række koster langt mere end huset fem kilometer inde i landet.

Michael Dalsager, kommunikationskonsulent


Vestjylland er altså ifølge opgørelsen den billigste landsdel at købe sommerhus i. Her kostede et sommerhus i gennemsnit i februar 2021 14.013 kroner per kvadratmeter. I landets dyreste landsdel, Nordsjælland, lå kvadratmeterprisen på 27.672 kroner.

Home oplyser, at kvadratmeter-prisen for sommerhuse i Holstebro Kommune i februar i gennemsnit lå på 11.666 kroner - og næsten det samme i Lemvig Kommune, nemlig 11.613 kroner.

- Der er ikke data nok til at vise en gennemsnitspris for Struer Kommune, oplyser Home.

Gennemsnitsprisen for hele landet lå på lige knap 19.000 kroner per kvadratmeter. Et sommerhus på 80 kvadratmeter løb altså op i lige godt 1,5 millioner kroner.

Flere tal

Den gennemsnitlige kvadratmeterpris for sommerhuse lå i februar 2021 på:

Vestjylland: 14.013 kroner

Nordjylland: 14.639 kroner.

Vest- og Sydsjælland: 17.593 kroner.

Sydjylland: 18.543 kroner.

Hele landet: 18.944 kroner.

Østsjælland: 19.240 kroner

Østjylland: 20.131 kroner.

Bornholm: 20.205 kroner.

Nordsjælland: 27.672 kroner.

Pris steget med 11 procent

Sommerhuspriserne er steget med cirka 11 procent det seneste år.

Det viser en analyse fra Realkredit Danmark.

Det svarer til, at et gennemsnitligt sommerhus på 80 kvadratmeter er steget med cirka 145.000 kroner gennem perioden og i dag koster i omegnen af 1.500.000 kroner ifølge data fra Boligsiden.

Alligevel ser økonomien i et sommerhuskøb stadig langt fra anstrengt ud, vurderer Christian Hilligsøe Heinig, der er cheføkonom i Realkredit Danmark.

- Der er ingen tvivl om, at det over de senere år er blevet dyrere at komme ind på markedet som følge af de højere sommerhuspriser, slår han fast.

Den månedlige ydelse efter skat er steget med godt 600 kroner ved køb af et gennemsnitligt sommerhus, siden priserne ramte bunden lokalt i perioden fra 2014 til 2017.

Der er dog stadig et godt stykke vej til tidligere topniveauer for den månedlige ydelse. I 2008 toppede ydelsen på små 6800 kroner mod omtrent 4700 kroner i dag - altså næsten 2000 kroner billigere, viser analysen for et fastforrentet lån med afdrag.

- Inddrager vi det aspekt, at danskernes indkomster har været stigende over tid, så ser adgangen til sommerhusmarkedet endnu mere gunstig ud i en historisk kontekst, forklarer cheføkonomen.

Sommerhussalget i Home har det seneste år ligget cirka 62 procent højere end de foregående 12 måneder.

Annonce
Annonce
Holstebro Onsdag

Hvem sagde stor numse?!

Annonce
Annonce
Holstebro Onsdag

Det er blevet sjovere at være chef i Sinnerup: Stor forløsning at tjene penge igen

Annonce
Forsiden netop nu
Holstebro Onsdag

Nostalgifestivalen aflyses: - Det er fandeme ikke en sjov situation

Holstebro Onsdag

Otte kilometer buketter bliver plukket langs landevejen

Holstebro Onsdag

Forskere og eksperter besøger Skærum Mølle

Holstebro Onsdag

En have, der kan inspirere børnefamilier og bedsteforældre

Holstebro Onsdag

Hitmageren fra Gibraltar kommer alligevel til byen

Holstebro Onsdag

Kristinas 15 år gamle drøm gik i opfyldelse efter en budkrig

Holstebro Onsdag

Sundhed? - Det handler om balancen af maden på tallerkenen

Holstebro Onsdag

I Anoucks parcelhushave kan alle blomsterne spises

Holstebro Onsdag

Du er selv en dyr pige

Holstebro Onsdag

Dag 10 efter mystisk kro-brand: Flere borgere har henvendt sig til politiet med tip

Holstebro Onsdag

Det skal i fremtiden være slut med vandkaos i byen

Holstebro Onsdag

Hold fri, når du holder ferie

Holstebro Onsdag

Helena og Trine skal gøre Holstebro stolte ved OL

Holstebro Onsdag

Stor interesse for den nye festival på Restaurant JA

Holstebro Onsdag

Denne gang skal anlægget fyldes med tilskuere

Holstebro Onsdag

Her foregår genoptræningen på golfbanen

Holstebro Onsdag

Grænsehandel: Så meget skal du spare, før turen er tjent hjem

Holstebro Onsdag

Mandens forklarings-gen

Holstebro Onsdag

Hjemme hos fitnessinstruktøren serveres der både asiatiske retter og mormormad

Holstebro Onsdag

Hvorfor jeg ville være ejendomsmægler?: Det er sådan et sexet erhverv

Holstebro Onsdag

Indsatsleder om brand på Borbjerg Mølle Kro: - Bliv væk og lad os arbejde

Annonce