Annonce
Holstebro Onsdag

Sprøde svær på flæskestegen

Det er en svær opgave at tilberede den perfekte flæskesteg. Få slagtermesterens gode råd her. PR-foto
Slagtermester hos Skivevejs Slagter giver førstehjælp til de perfekte svær
Annonce

Holstebro: Der er store forventninger til julemiddagen, kødet skal være saftigt og mørt, og sværen på flæskestegen skal være knasende sprød. De fleste har dog prøvet at hive stegen ud af ovnen med enten slatne eller brændte svær.

Morten Bjørnsgaard, der er slagtermester hos Skivevejs Slagter i Holstebro, har dog enkle fif, der kan hjælpe med den perfekte flæskesteg.

Her er hans gode råd:

1. Rids omhyggeligt

Lav fine, smalle ridser i sværen med en skarp kniv. Rids helt ned til kødet, uden at du skærer i selve kødet. Gnid salt ned i rillerne, og lad gerne stegen trække lidt med saltet i.

2. Stil stegen lige i ovnen

Overfladen på flæskestegen er oftest ikke helt lige, og det kan give en ujævn stegning. Læg et stykke stanniol ind under den lave ende af stegen, så sværen ligger helt plant i ovnen.

3. Steg ved lav varme

Steger du din flæskesteg ved høj eller middelhøj varme, bliver sværen måske sprød, men den bliver også ret hård i det, og man kan risikere, at den bliver sej at bide over. Steg derfor flæskestegen ved 90 grader i almindelig ovn i de første to timer. Herefter skruer du ovnen op på 230 grader varmluft og giver den tre kvarter til en time. Det er vigtigt hele tiden at holde øje, så sværen ikke bliver brændt.

4. Sprøjt vand på sværen

Er sværen ikke sprød efter stegningen, kan du sprøjte lidt vand på den. Herefter sætter du flæskestegen ind igen og bruger ovnens grillfunktion i præcis fem minutter. Det får sværen til at boble op og blive sprød.

5. Lad stegen trække

En flæskesteg har godt af at trække, inden den bliver serveret - gerne et kvarters tid. Men pak aldrig stegen ind med sværen, mens den trækker, da sværen så bliver blød.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Holstebro Onsdag

Nordens Lund blev indviet

Annonce
Forsiden netop nu
Holstebro Onsdag

Jazztrio spiller i Subhuset

Annonce