Annonce
Holstebro Onsdag

Stjernetræf: Mads Langer og Hjalmer spiller samme aften - hver for sig

Hjalmer Duo - spiller i Lystanlægget fredag 7. august. Foto: Mette Mørk, Ritzau scanpix
Annonce

Holstebro: Der er nærmest stjerneparade i Holstebro fredag 7. august, hvor to hotte musiknavne, Mads Langer og Hjalmer, begge kan opleves ved to udendørs koncerter: Mads Langer ved Open Air-koncert ved Musikteatret og Hjalmer Duo i Lystanlægget arrangeret af MIF Event.

Ved begge koncerter er der på grund af myndighedernes corona-restriktioner højst plads til 500. MIF-event har sat 450 billetter til salg, og fredag formiddag var de første 320 solgt.

- Det er fint, for dermed hænger koncerten sammen økonomisk for os, siger Jørn Bruun fra MIF-event.

Mads Langer - spiller ved Musikteatret fredag 7. august. Foto: Mette Mørk, Ritzau Scanpix

Alligevel er han ked af, at koncerterne falder sammen.

- Jeg ved, flere gerne ville have hørt begge kunstnere. Derfor er sammenfaldet lidt ærgerligt, siger han.

Billet til Hjalmer-koncerten koster 225 kroner på billetsalg.dk. Billet til Mads Langer-koncerten koster 240 kroner i Musikteatret. Det er 50 procent af den normale pris, fordi arrangøren kalkulerer med et tilsvarende offentligt tilskud.



Jeg ved, flere gerne ville have hørt begge kunstnere. Derfor er sammenfaldet lidt ærgerligt

Jørn Bruun, musikarrangør


MIF-event har ikke søgt tilskud.

- Men vi vil da have undersøgt, om vi også kan opnå støtte, siger Jørn Bruun.

14. august præsenterer MIF-event Jonah Blacksmith Trio i Lystanlægget. Her var der også fredag solgt godt 300 billetter.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce