Annonce
Holstebro Onsdag

Stort hoppeland i Musikteatret

I efterårsferien inviterer Holstebro Handelsstandsforening alle børn og barnlige sjæle i kæmpe hoppeland i Musikteatret Holstebro. Pressebillede
I tæt samarbejde med Musikteatret Holstebro og Hop & Rul inviterer Holstebro Handelsstandsforening alle børn i kæmpe hoppeland i efterårsferien - for 40 kroner for en hel dag.
Annonce

Holstebro: Efterårsferie i Danmark er tit ensbetydende med regn og rusk. Men så finder vi danskere heldigvis altid på, hvordan vi kan hygge indendørs. I Holstebro behøver man ikke nøjes med at hygge sig alene derhjemme i uge 42.

Holstebro Handelsstandsforening inviterer nemlig alle børn og barnlige sjæle i kæmpe hoppeland i Musikteatret Holstebro.

Her bliver Musikteatrets Black Box og Hall of Fame fyldt med forskellige hoppeborge og hoppepuder, og man kan komme og hoppe amok hele dagen for 40 kroner for børn til og med 16 år - og 20 kroner for voksne.

Arrangementet er kommet i stand i et tæt samarbejde mellem handelsstandsforeningen, musikteatret og Thyholm-virksomheden, Hop & Rul, der udlejer hoppeborge og andet udstyr til fester.

- Vi er rigtigt glade for, at det kan lade sig gøre at tilbyde alle byens børn – og alle andre, der kunne tænke sig en tur i hoppeborg – en ekstra oplevelse til en billig penge i Holstebro. Det kan kun lade sig gøre, fordi både Musikteatret og Hop & Rul bakker op, siger handelschef Jens Kristian Larsen, der håber, at rigtigt mange har lyst til at komme og lege i hoppelandet.

Hoppelandet er åbent mandag til fredag i uge 42 klokken 11 til 16 og lørdag fra klokken 11 til 15.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Holstebro Onsdag

Jagten på kalken

Holstebro Onsdag

Idrætsrådet holder årsmøde

Annonce