Annonce
Holstebro Onsdag

Succes i Kina løfter Jyden Bur til rekord

Jyden Bur kan glæde sig over, at virksomheden i 2018 kom ud med et overskud efter skat på 11,3 millioner kroner. Arkivfoto: Morten Stricker
Jyden Bur kommer ud af 2018 med et overskud på 11,3 millioner kroner. Satsning på eksport til Kina og andre nye markeder hjælper virksomheden til markant fremgang.
Annonce

Vemb: 2015 leverede Jyden Bur et overskud på 618.000 kroner.

I 2016 landede overskuddet på 1,5 millioner kroner.

Året efter stod bundlinjen på 3,3 millioner kroner.

2018-regnskabet sætter nye standarder. Overskuddet er på på 11,3 millioner efter skat.

Det markante fremgang skaber glæde og tilfredshed hos administrerende direktør Jens Agergaard.

- Vi er i høj grad lykkedes med vores strategi. Globalt kommer vi længere omkring. Vores eksport til Kina har været med til at sikre fremgang. Vi er blevet langt skarpere på at ramme kundens behov mere præcist, og det giver resultat nu, siger Jens Agergaard.

For få år siden blev Jyden Bur slået tilbage af udviklingen i Rusland og Ukraine, hvor fremstødene blev bremset, og det tog tid at ændre strategien.

- Vi ser på en rigtig positiv udvikling. Der er mange muligheder på det globale marked. Vi er ikke begrænsede af, at det kun skal være det europæiske marked. Kina er et stort marked, men der er også udfordringer i Kina. Vi ser mod hele Asien, og vi er også så småt i gang med Afrika, siger Jens Agergaard, der kan konstatere, at virksomheden i 2018 gik frem på medarbejdersiden, så antallet af heltidsansatte er på 111.

Her skyldes fremgangen også etableringen i Kina. De nye medarbejdere i Danmark er først og fremmest specialister med stor faglighed.

Annonce

Bremser ikke

Der er også tilfredshed hos bestyrelsesformand Niels Dengsø Jensen, der mener, at dansk landbrugs gode image i udlandet smitter positivt af på Jyden Bur.

- I kraft af vores geografiske placering er vi så privilegerede, at de stærke værdier, der er i dansk landbrug, giver os et kvalitetsstempel rundt om i verden. Derfor er vi lykkedes med vores nye strategi. Eksport er en vigtig del af den, og derfor er det opløftende at se, hvordan vores satsning på øget internationalisering har båret frugt, siger bestyrelsesformanden.

Jyden Bur har ingen planer om bare at nyde det nuværende niveau.

- Vi ser meget optimistisk på fremtiden. Vi går fortsat benhårdt efter at fastholde udviklingen de kommende år, så vi bliver endnu bedre til at opfylde kundernes behov. Hverken mere eller mindre, siger administrerende direktør Jens Agergaard, der understreger, at overskuddet skal bruges til at udvikle selskabet yderligere.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Holstebro Onsdag

"Lukket" butik har fundet alternativ måde at holde udsalg på: - Det har gjort os til optimister med henblik på fremtiden

Annonce