Annonce
Holstebro Onsdag

Superhelte søges til Det Virtuelle Helteløb

Løb afsted som en ægte superhelt til Det Virtuelle Helteløb i Holstebro. Foto: Børneulykkesfonden
Annonce

Holstebro: Legeheltene lover fuld fart frem og godt humør, når Danmarks små og store superhelte løber afsted til Det Virtuelle Helteløb i Holstebro lørdag den 13. og søndag den 14. juni.

Det garanterer initiativet, der er udviklet af Børneulykkesfonden, lyder det i en pressemeddelelse.

Til løbet bliver alle deltagere forvandlet til superhelte med heltemasker og heltekapper i enten blå, grøn, orange, pink eller gul farve. Inden løbet er der virtuel opvarmning med Legeheltene, så alle er varme og helt klar, når ruten skal tilbagelægges. Alle helteløbere vil få tilsendt et startnummer samt et diplom.

Der er plads til alle, og hver familie kan selv vælge mellem ruterne på henholdsvis én, tre, fem eller ti kilometer.

Det Virtuelle Helteløb er et familieløb, hvor det ikke handler om at nå først i mål, men derimod om at have det sjovt under løbet, imens man gør en forskel for indlagte børn i Danmark.

Prisen for at deltage er 100 kroner per deltager, som går til Legeheltene.

Der er mulighed for at købe billetter og læse mere på: www.helteløbet.dk

oli

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Holstebro Onsdag

Holstebro går efter guldet

Annonce