Annonce
Holstebro Onsdag

Sygehuse lemper besøgsregler

Lempelsen af restriktionerne på sygehuset i Holstebro og på alle andre hospitaler i regionen betyder, at reglen om maksimalt en besøgende eller ledsager per patient nu er faldet bort. Arkivfoto: Johan Gadegaard
Annonce

Region Midtjylland: Onsdag den 2. september ophævede Styrelsen for Patientsikkerhed de midlertidige restriktioner, der har været for besøg på Region Midtjyllands hospitaler og i psykiatrien.

Det oplyser Region Midtjylland i en pressemeddelelse.

Restriktioner blev indført for at inddæmme lokale smitteudbrud med coronavirus i regionen.

Lempelsen af restriktionerne betyder, at reglen om maksimalt en besøgende eller ledsager per patient nu er faldet bort.

- Dog kun, hvis de lokale forhold tillader det, og hvis de generelle regler og råd fra Sundhedsstyrelsen om afstand kan opretholdes, tilføjer Region Midtjylland.

Annonce

Ingen mundbind

Region Midtjylland har i en periode opfordret besøgende, ledsagere og andre med ærinde på hospitalet til at bære mundbind, og sygehusene har udleveret mundbind til dem, der ikke selv havde det med.

Den generelle opfordring falder nu bort, ligesom hospitalernes udlevering af mundbind ophører.

- For at sikre, at besøg, ledsagelse med videre kan gennemføres forsvarligt og under behørig hensyntagen til Sundhedsstyrelsens anbefalinger, opfordres besøgende, ledsagere og andre med ærinde på hospitalet fortsat til at holde afstand, spritte hænder før og efter besøg og udvise god hosteetikette, påpeges der i pressemeddelelsen fra Region Midtjylland, og der tilføjes:

Besøgende og ledsagere, der har symptomer, skal blive hjemme.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Holstebro Onsdag

Frokostjazz på Tobaksfabrikken

Annonce