Annonce
Holstebro Onsdag

Tøjbutik har kæmpe succes med nyt tiltag - og de har ikke brugt en krone på markedsføring

Leopardpigerne kører fra Sjælland til Jylland en gang om året for at tage på badehotel - og der er altid en hel dag sat af til shopping. Denne gang gik turen til Degn - TopShop, som kvinderne har opdaget via Facebook. Foto: Stine Kjærside
Med udsigt til at miste store dele af julehandlen sidste år på grund af corona tog Degn - TopShop et nyt middel i brug, nemlig livesalg på Facebook. Og det gav pote.

Holstebro: Det er en helt almindelig fredag i tøjbutikken Degn - TopShop i gågaden i Holstebro. Og så alligevel ikke. Champagnen er kommet frem på et let pyntet bord til ære for de fire gæster, som ikke er til at overse i butikken. Lidt fordi deres tøj-entusiasme og det at shoppe ikke er til at skyde igennem - men mest fordi de er klædt i leopard-prikkede gevandter alle fire.

Det er "Leopardpigerne", fire tidligere kolleger og veninder, der har taget turen fra Sjælland til Holstebro med det ene formål at besøge Degn - TopShop.

Dermed er Bodil Lauritzen, Henriette Bjørnebo, Marianne Kühn og Lene Hansen, der tilsammen udgør Leopardpigerne, symbolet på Degn - TopShops store succes, der opstod i kølvandet på coronanedlukningerne.

Annonce

For hvordan kender fire kvinder fra københavnsområdet, der har hundredvis af tøjbutikker til rådighed inden for få kilometer, til en tøjforretning i Holstebro, og hvad får dem til at tage hele vejen over Storebælt for at besøge den?

Shopping on-demand

To ord: Facebook Live.

Da julehandlen i 2020 var truet af nye coronanedlukninger, måtte Christine Degn og de andre ansatte i forretningen tænke kreativt.

- Vi havde lavet et par enkelte lives på Facebook i løbet af sommeren for at se, hvad det var for noget. Og da vi stod over for at miste noget af julesalget, måtte vi tænke kreativt, fortæller Christine Degn.

Hun begyndte sammen med sin mor, Marianne Degn, at sende livesalg via forretningens facebookside, hvor hun sammen med Marianne viste butikkens tøj frem, viste hvordan man kunne style det, og hvordan pasformen var. I kommentarfeltet kunne kunderne, eller seerne, så stille spørgsmål og reservere tøj.

Og det var populært.

Leopardpigerne er lette at genkende i en butik. Foto: Stine Kjærside

- Det stikker lidt af, siger Christine Degn ydmygt.

I gennemsnit har hun og moren mellem 1100 og 1500 kunder, der ser med live, når de kører på Facebook.

- Men det gode ved den slags her er jo, at man ikke behøver at se med, mens det er live. Man kan vente til, man har tid senere på aftenen, siger Christine Degn.

Det har betydet, at mange af forretningens lives er nået op på mange tusinde visninger per video. Nogle af dem 5000 - andre langt over 30.000.

Og endnu vigtigere: Med Facebook Live-videoerne er de nået ud til et helt nyt kundegrundlag. Nemlig hele Danmark. For selvom Degn - TopShop er en lokal butik, så bliver den på Facebook national, når alle kan sidde og shoppe med hjemme i sofaen.

Sådan opdagede Lene Hansen fra "Leopardpigerne" forretningen.

- Jeg fandt dem på Facebook. Der var en, der anbefalede mig at kigge med, og siden da har jeg fulgt dem meget, siger Lene Hansen, der vurderer, at hun nok har lagt de første 20.000 kroner i butikken via Facebook Live-salg.

Christines gode råd til lives

Hvis du har en forretning, hvor du tænker, at livesendinger ville kunne hjælpe dit salg, så får du her Christines gode råd til at komme i gang:

- Køb adgang til en robot, så du slipper for selv at holde øje med kommentarer og inventar. På den måde kan man få mange flere bestillinger gennemført i en live.

- Sørg for at du kender dine produkter og giv kunderne en god vejledning. De skal have noget merværdi.

- Vid, at det ikke er krævende eller svært at lave lives på Facebook som butik. Det kræver egentlig bare, at du har en telefon, der kan optage, og en Facebook-profil.

- I starten får du formentlig ikke så mange seere, men hvis du er dygtig og hele tiden er vedholdende, så skal kunderne nok komme.

- De har jo nogle vildt fede styles, og mange forskellige slags mærker. Der er noget for enhver smag. Samtidig er deres videoer mere professionelle end mange af de andre, der laver lives på Facebook. Man kan mærke, at de har styr på tingene og ved, hvad de snakker om, siger Lene Hansen.

Da corona gjorde sit indtog i Danmark og lukkede butikkerne, måtte shoppe-entusiaster som Lene Hansen finde andre måder at få sit fix på.

- Og så måtte man jo shoppe på nettet. Men det er helt anderledes at sidde på Zalando eller Asos (webshops, der forhandler tøj fra mange forskellige mærker), og så sidde og kigge på to kvinder, der er super professionelle, og som ved, hvad de taler om, siger Lene Hansen, der startede Leopardpigerne.

Annonce

Bedre service

Begrebet "Leopardpigerne" opstod tilbage i 2016, da veninderne fra Sjælland var på forlænget weekend på badehotel i Vejers. På en shoppetur endte veninderne med alle at købe den samme leopardprikkede kjole, og for sjov tog de den på til middagen den samme aften. Det blev der lagt mærke til.

- Og når vi kommer på badehotellet i dag, så er det med leoparddug og leopardservietter, griner Marianne Kühn.

For kvinderne tager nemlig hvert år en forlænget weekend til det jyske på badehotellet, hvoraf en af dagene er afsat til shopping. Marianne Kühn lærte Degn - Topshop og deres livevideoer at kende gennem veninden, Lene.

- Jeg synes, de laver nogle gode lives. De er gode til at sætte tingene sammen, så man bliver inspireret, og den fysiske butik er virkelig flot, mener hun.

Og så kan de tilsyneladende noget i Degn - TopShop, som butikkerne i København kunne lære lidt af.

- Vi føler os vildt velkomne. Det er jo fornemt med champagne og det hele. De er meget snakkesalige og hjælpsomme, og jeg synes, at man får bedre service her end i en butik i København, siger Marianne Kühn.

Det her er en moderne form for tv-shop, kan man sige.

Christine Degn

- Der er en rigtig god pingpong mellem Marianne og Christine, når de er på. Det gør det også underholdende at følge med, og deres humør smitter af. Man vil se mere, siger Lene Hansen.

Annonce

Nyt kundegrundlag

Inde i forretningen, helt nede bagerst, hænger et danmarkskort på væggen. Der har Christine og de andre ansatte i forretningen sat tegnestifter i de byer, som butikken har haft gæster fra. Der er tegnestifter i stort set alle retninger - og der er mange af dem.

- Vi kan med de her lives nå langt længere ud end bare Holstebro. Vi har aldrig brugt en krone på at markedsføre vores forretning på Facebook, det er simpelthen mund-til-mund-metoden, der gør sig gældende, siger Christine.

Hun fortæller, at hun og hendes mor prøver ikke at tænke over, hvor mange der sidder og ser med, når de går live.

- Hvis vi gjorde det, så ville vi nok få lidt koldsved! Men vi fokuserer på at være naturlige og prøver at vise vores entusiasme for det tøj, vi viser frem og bruge vores faglighed ved at komme med inspiration til, hvordan de kan bruge det, siger Christine Degn.

Christine Degn har god grund til at smile. De små sorte prikker på Danmarkskortet illustrerer, at de på grund af livesalg på Facebook kommer bredt ud til tøjglade kunder. Hver prik repræsenterer en by, som de har haft fysiske kunder i butikken fra. Foto: Stine Kjærside

På trods af at forretningen for længst er blevet åbnet igen, så vil Degn - TopShop fortsætte med livesendingerne. Det er en del af deres satsning nu, og der er blevet ansat personale til specifikt at beskæftige sig med livesendingerne og alt, hvad der hører til - for eksempel at pakke sendingerne og alt det administrative.

- Det her er en moderne form for tv-shop, kan man sige. Men det her er endnu bedre for kunderne, for her er de i direkte kontakt til os, og de mærker jo, at vi snakker direkte til dem gennem en skærm, siger Christine Degn.

Hun er ikke bange for, at de ender med at gøre den fysiske butik overflødig med den store online succes.

- Vi ser vores lives som markedsføring for vores fysiske butik. Måske nogle har set en kjole på en live, som de kunne lide, og så kommer de ind og prøver den i butikken dagen efter. Så de to koncepter bakker hinanden op og går hånd i hånd, mener Christine Degn, og tilføjer:

- Og vi når som sagt et helt nyt kundegrundlag, siger hun og kigger smilende hen mod Leopardpigerne, der er i fuld gang med at prøve tøj.

Annonce
Annonce
Holstebro Onsdag

Koordinator jubler over kommende foredrag: - Aldrig har jeg mødt et menneske med så stort et gåpåmod og livsglæde

Annonce
Annonce
Holstebro Onsdag

Kommende konfirmander fortæller om deres kirke

Annonce
Forsiden netop nu
Holstebro Onsdag

Kommuneplan vedtaget efter stort engagement fra borgere

Holstebro Onsdag

Menighed og forening inviterer til kulturmøder

Holstebro Onsdag

Valgdebat om det gode børne- og ungdomsliv

Holstebro Onsdag

Russiske professorer giver koncert på Nørre Vosborg

Holstebro Onsdag

En inspiration til at søge oprigtig kærlighed

Holstebro Onsdag

Konditor: Lav dejen nu og få gudegode honninghjerter til jul

Holstebro Onsdag

Børnebilletter, loppemarked og krybdyr i center

Holstebro Onsdag

Præst og direktør holder foredrag om ny hospitalskirke

Holstebro Onsdag

Erling elsker en sport, som færre og færre dyrker: - Jeg holder på, at alle stress-ramte burde prøve det her

Holstebro Onsdag

Svend Åge mødte sine gamle soldaterkammerater med komiker i spidsen og TV-hold i ryggen: - Det var vildt sjovt

Holstebro Onsdag

Bestseller som teater i Musikteatret

Holstebro Onsdag

Slut efterårsferien af med en teaterkoncert

Holstebro Onsdag

Nanna stiller op til byrådsvalget: Hun vil ikke miste retten til at brokke sig

Holstebro Onsdag

- Et efterskoleophold er en gave, man giver til sine børn

Holstebro Onsdag

Selvfølgelig skal jeg stemme - men på hvem?

Holstebro Onsdag

77-årig blomsterkunstner pynter hele herregården selv

Holstebro Onsdag

Cirkus rykker ind i hallen med forestilling

Holstebro Onsdag

Genbrugsmarked i Plexus

Holstebro Onsdag

30 kunstnere og kunsthåndværker udstiller i Skave

Holstebro Onsdag

Fem dages street food-festival i efterårsferien

Holstebro Onsdag

Forening sætter pris på renovering af byens ældste og mindste hus

Annonce