Annonce
Holstebro Onsdag

Tøjbutik løber med fællesskabet

Den store flok Munk Store runners samlet i butikken før aftenens træning. Indehaver Lars Munkholm ses yderst til højre i billedet. Foto: Kent Husted
Indehaver af tøjbutikken Munk Store i Holstebro, Lars Munkholm, opfordrede sit personale til at samle sig om noget for at skabe holdånd og fællesskab. Det har udviklet sig til løbefællesskabet Munk Store runners med tre ugentlige træninger og sociale sammenkomster i butikken, hvor der deltager mellem 35-70 løbere hver gang.
Annonce

Holstebro: På en mørk og halvvåd onsdag aften midt i Holstebros gågade Nørregade samler sig flere og flere mennesker i løbetøj og med pandelamper på foran Munk Store. Inde i butikken er stemningen høj. Her står endnu flere løbere og hilser på hinanden, griner og snakker sammen. Indimellem går Lars Munkholm og hans personale og byder alle velkomne. De har stort fokus på, at alle, der har lyst til at være en del af løbefællesskabet, bliver mødt og føler sig som en del af flokken.

- Jeg er vild med at løbe, og det her løbefællesskab er så inkluderende og social, og jeg nyder at komme her, fortæller Helle Laursen i en pressemeddelelse fra DGI. Hun står klar til løbeturen i sit klubtøj med Munk Store runners stående på ryggen.

Der er ingen tvivl om, at Munk Store runners er et meget socialt løbefællesskab, og der kommer folk helt fra Vinderup og Thorsminde for at deltage.

- Livsstilen omkring løb kan noget helt særligt

Lars Munkholm, indehaver af Munk Store

Annonce

Personalet samles om løb

Løbefællesskabet er blevet til på initiativ af Munk Stores personale, da de stod som nyt team og havde brug for at samle sig omkring noget andet end blot arbejdet i butikken. Emil Norman var ikke løber, før han blev ansat i Munk Store, men nu nyder han de ugentlige træninger, mandag og onsdag aften kl. 17.35 samt lørdag formiddage.

- Det er et hyggeligt tiltag, der giver et godt sammenhold og fællesskab, siger Emil Norman, der inden længe skal deltage i Holstebro Byløb sammen med sine kolleger.

- Jeg skal løbe halvmaraton og glæder mig til at prøve en længere distance, men også at gøre noget hyggeligt sammen med de andre ansatte og støtte op om det lokale løb som butik, fortæller Emil Norman.

Annonce

Satser på oplevelsen

Denne onsdag aften mødes alle løbere i Munk Store nemlig til et fyraftensløb som opvarmning til Holstebro Byløb, der er arrangeret af DGI Vestjylland. De løber byløbsruten rundt i gågaden, ned gennem anlægget og ind gennem Nørreport Centret og slutter af ved Munk Store. Her er butikken vært for lidt godt til ganen, varme lokaler og plads til masser af hyggesnak henover tøjstativerne. Der er desuden en konkurrence med fire startnumre til Holstebro Byløb som præmie, og her løber Hans Henrik Puggaard og sønnen Marcus Puggaard med to af numrene.

- Vi er en del af Munk Store runners, fordi det er et rigtig fedt socialt tiltag, og hvor vi samtidig får nogle gode træningspas. Vi løber ofte sammen til træningerne, men i aften gik der konkurrence i den, og jeg troede, jeg kunne løbe fra Marcus, men han løb sgu fra mig, siger Hans Henrik Puggaard med et grin. Han glæder sig til at deltage i byløbet på en halvmaraton.

Hyggesnak før aftenens træning.
Annonce

Udvikler fællesskabet

Lars Munkholm har hjulpet sit personale på vej med løbefællesskabet, der er blevet medlem som forening i DGI Vestjylland. Han er stolt over at se, hvordan fællesskabet har udviklet sig, og hvordan personalet har fokus på, at det skal være et dejligt fællesskab for alle, uanset om man er nybegynder eller garvet løber.

- Jeg lægger stor vægt på, at mit personale arbejder for løbefællesskabet. For vi skal sørge for, at folk har en god oplevelse, så vi kan se både løbere og vores kunder i butikken i øjnene og vise, at vi kan noget mere og noget andet end at være tøjbutik, siger Lars Munkholm og tilføjer:

- Livsstilen omkring løb kan noget helt særligt, og mit personale gør meget ud af at gøre butikken til et hyggeligt samlingssted for alle. Vi ser også frem til Holstebro Byløb, hvor vi kan støtte op om et lokalt løb og gøre noget ekstra for at gøre det til en dejlig oplevelse for de mange deltagere i løbet.

Holstebro Byløb afholdes søndag 23. februar. Her holder Munk Store åbent med hygge- og heppe-lounge for løbere, familie og venner, hvor der både vil være gratis fastelavnsboller til alle børn og gratis sandwich til alle løbere med startnummer fra bageriet Max samt lækre smagsprøver af rawbites fra Helsam og magnesiumdråber til restitution for løbere.

Munk Store runners er samlet i butikken. Indehaver Lars Munkholm ses til højre i billedet. Foto: Kent Husted.

Hans Henrik Puggaard og Marcus Puggaard var så heldige at vinde løbsnumre til Holstebro Byløb.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Holstebro Onsdag

Nordens Lund blev indviet

Annonce