Annonce
Holstebro Onsdag

Takeaway-bøger er populære: Bibliotekerne har pakket omkring 3000 poser ud af huset

Der er mulighed for at hente to go-poser i både Ulfborg, Holstebro og Vinderup. Pressebillede


Holstebro: Det er ikke kun restauranter og caféer, som i øjeblikket fokuserer på takeaway.

Også medarbejderne på bibliotekerne i Ulfborg, Holstebro og Vinderup pakker poser til kunder - som i dette tilfælde er borgerne i Holstebro Kommune.

De pakker to go-poser til både børn og voksne, der for eksempel ikke ved, hvad de vil læse.

- Vi behandler rundt regnet 2000 reserveringer om ugen og har allerede pakket omkring 3000 to go-poser, så der er stadig masser af liv i læsningen, tyder det på, siger biblioteksleder Trine Petersen i en pressemeddelelse.

- Derudover tilbyder vi takeaway kulturoplevelser på Facebook og på vores hjemmeside med virtuelle forfattermøder, læringstilbud og læsemuligheder samt online rollespil for bare at nævne nogle, tilføjer hun.

De blå døre er åbne i Rådhushallen i Holstebro for aflevering og afhentning af reserverede materialer og to go-poser mandag til fredag fra klokken 13 til 17 og lørdage fra klokken 10 til 13.

Det er også muligt at aflevere og afhente materialer i Ulfborg og Vinderup tirsdag og torsdag fra klokken 13 til 17.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce