Annonce
Holstebro Onsdag

Tatovering var en del af terapien efter pludseligt dødsfald

- At få tatoveringen af englen var min egen løsning på at få en slags afslutning på mit og Thomas' liv sammen, fortæller Ninna Nordborg Nielsen, der her er fotograferet i hjemmet i Sørvad. Fotos: Morten Stricker
Ninna ventede sit og Thomas' andet barn, da han pludseligt og uventet døde af en blodprop i hjertet. Halvandet år efter dødsfaldet fik Ninna på siden af sin overkrop lavet en tatovering af en engel med de to døtres navne i vingerne. - Den er min og pigernes skytsengel, forklarer hun.
Annonce

Sørvad: Ninna var 31 år - og tre måneder henne i sin graviditet med sit og Thomas' andet barn, - da tragedien ramte.

Og den ramte hårdt:

Thomas - pigernes far og Ninnas kæreste - døde pludseligt og uden varsel - kun 47 år gammel.

- Jeg var totalt i granatchok. Det føltes som at stå på en jernbaneoverskæring og bliver ramt af et godstog, fortæller Ninna Nordborg Nielsen, der er sygeplejerske og i dag er 36 år.

Hun sidder ved køkkenbordet i huset på Borupsvej i Sørvad, hvor hun i dag bor med sine to døtre, Anne Sofie på 11 år og Ida Marie, som hun ventede dengang, og som i dag er fire år.

Det var tatovørens idé at skriver døtrenes navne ind i englens vinger. Tegningen af englen havde Ninna Nordborg Nielsen fundet på nettet. Oprindeligt var tegningen i farver, men sammen med tatovøren fik hun rettet den til, og resultatet er hun rigtigt godt tilfreds med.
Annonce

Sad livløs i en havestol

Den lille familien boede dengang i Frederiks.

Alt blev til kaos efter den dag, Ninna og Anne Sofie kom hjem efter en indkøbstur og fandt deres far og mand siddende livløs i en havestol ude på terrassen.

Ninna og Thomas var ikke gift, og huset, der boede i, stod i hans navn - lige som så meget andet.

Halvanden måned efter dødsfaldet besluttede Ninna sig for at flytte fra huset og ind i et lejet rækkehus i Frederiks, så Anne Sofie kunne blive i den skole, hun kendte.

- Der var så utroligt mange minder, som jeg i al det kaos, der var, ikke kunne kapere. Og specielt fordi jeg blev ved med at “se” Thomas sidde ude på terrassen i havestolen, fortæller Ninna.

I 2017 flyttede Ninna og de to piger til Sørvad, hvor Ninna er vokset op, og hvor hendes forældre og pigernes morforældre stadig bor.

Og det var faktisk Ninnas far, der skrev til Holstebro Onsdag og fortalte om den tatovering, Ninna fik efter det pludselige dødsfald, der forandrede alt

Halvandet år efter Thomas' død besluttede Ninna sig nemlig for at forsøge at sætte en slags punktum for livet sammen med Thomas.

Og det skulle være med en tatovering - af en engel.

Annonce

Helt vildt ondt

- Den er min og pigernes skytsengel, siger Ninna og viser tegningen af den store engel, der strækker sig på fra buksekanten og næsten op til armhulen på siden af overkroppen mellem hendes ryg og mave. Med pigernes navne skrevet i vingerne.

- Jeg er meget stolt af min tatovering, og jeg har bestemt ikke noget problem med at vise den frem, forklarer Ninna, der dog er glad for, at den er placeret et sted på kroppen, hvor hun selv kan bestemme, hvornår andre skal se den.

Hun har ikke hørt negative kommentarer til den.

- Jeg tror også, at mine forældre syntes, det var en god idé, og de synes, den er flot. De kunne godt forstå mig, fortæller Ninna, der betalte små 2000 kroner for englen.

Men det handler slet ikke om prisen og pengene.

- Tatoveringen var en del af den proces, jeg måtte igennem, og den var som en slags terapi for mig, fortæller Ninna, der nikker til spørgsmålet om, det gjorde ondt at få den lavet.

- Det gjorde helt vildt ondt - lige som det gjorde at miste ham. Men med smerten forsøgte jeg at få den parkeret der, hvor det ikke kan gøre ondt mere, forklarer hun.

Annonce

Chefen og pakkeriarbejderen

Ninna mødte Thomas, der var 15 ældre end hende, da de begge arbejdede på brødfabrikken Schulstad - Thomas som chef for natholdet og Ninna som pakkeriarbejder.

Efter de to var blevet et par, kunne de ikke blive ved med at arbejde på samme arbejdsplads, og Ninna flyttede derfor til Karup Brød. 23 år gammel gik Ninna i gang med at uddanne sig til sygeplejerske.

- Det var Thomas, der fik sparket mig i gang med uddannelsen, siger Ninna, der selv hang lidt fast i tanken om, at hun jo bare var pakkeriarbejder.

Hun var i gang med uddannelse, da hun som 25-årig fik datteren Anne Sofie.

Parret havde egentlig opgivet håbet om at få flere børn, da Ninna blev gravid - samtidig med, at Thomas´ far døde i december 2013.

- Vi havde lige været til tre måneders skanning og fundet ud af, at det var en lille pige, vi ventede. Vi havde nået at snakke om navne, og Thomas forslog, at hun skulle hedde Ida, fortæller Ninna.

Annonce

Blodprop i hjertet

Det var den 20. april 2014.

Det var påske.

Thomas havde snakket om, at han havde trykken for brystet, og Ninna rådede ham til at gå til læge efter højtiden. Mor og datter var taget ud for at handle, mens Thomas satte sig ud på terrassen for at hvile sig. Han var diabetiker og lidt træt efter, at han dagen før havde mødte med et par kammerater på kroen over et par øl.

Og det var her i stolen, at først Anne Sofie fandt ham og hurtigt efter Ninna, der fik den 105 kilo tunge mand ned på gulvet og begyndte at give ham hjertemassage. Naboerne, der hørte råbene, kom til og tog Anne Sofie med ind i deres hus.

- De stødte ham 36 gange i ambulancen på vej til Skejby, fortæller Ninna, der tager et stykke køkkenrulle og tørrer øjnene, mens hun fortæller om den dag, hun mistede Thomas.

Hun troede, at de bare skulle have en advarsel.

Men blodproppen i hjertet var fatal. Thomas blev fundet ved middagstid og ved 21.30-tiden samme aften slukkede personalet på sygehuset for de maskiner, der holdt ham i live.

Annonce

Dårlig timing

Det pludselige dødsfald sendte de efterladte i en tilstand af chok.

- Det var bare dårlig timing, konstaterer Ninna, der både måtte kæmpe med sorgen og tage vare på både datteren og det ufødte barn - samtidig med at alle de praktiske ting, der følger i kølvandet på et dødsfald, stod i kø.

Thomas ligger begravet i Dollerup ved siden af sin far.

- Thomas er stadig omkring os. Inden jeg fik mere ro på, mærkede jeg ham rigtigt meget, men efter jeg har fået tatoveringen, er det blevet lettere at lade minderne ligge, fortæller Ninna.

Hun kæmpede længe med, at der blev ved med poppe billederne op af Thomas, der sidder i stolen ude på terrassen. Men med hjælp fra en dygtig psykolog kan hun nu bedre selv bestemme, hvornår billederne må komme frem.

Ninna arbejder i dag som leder af et plejehjem for alkoholikere, og hun har siden mødt Joachim, der arbejder som skibsfører og sejler ude i fire uger og er hjemme i de næste fire uger. I december 2017 flyttede Ninna og pigerne ind hos Joachim, der ingen børn har selv.

- Jeg måtte simpelthen tage chancen med ham. For én ting, jeg har lært, er, at livet pludseligt kan ændre sig, og at man bliver nødt til at satse en gang i mellem. Og Joachim er glad for pigerne og respekterer Thomas' minde, fortæller Ninna, der i øvrigt ikke er afvisende over for tanken om på et senere tidspunkt at få endnu en tatovering.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce