Annonce
Holstebro Onsdag

Tekstilkunstner vejleder til juleworkshop

Torsdag den 26. november klokken 17.30 er der juleworkshop på Café Utopia. Ilze Rudzite, der er professionel tekstilkunstner, står i den forbindelse klar til at hjælpe. Foto: Mark Dyer
Annonce

Holstebro: På Café Utopia i Holstebro kan man deltage i kreativ jule- og hygge-workshop med kunstneren Ilze Rudzite.

Det sker torsdag den 26. november klokken 17.30, fremgår det af en pressemeddelelse.

Ilze Rudzite er professionel tekstilkunstner, og ved siden af sit kunstneriske arbejde underviser hun børn og voksne i forskellige billedkunst- og kunsthåndværksteknikker. Hun har for nyligt udstillet sine værker i en udstilling på Café Utopia.

Workshoppen er arrangeret sammen med Hanne Jønsson Nielsen, der i mange år har været kunstansvarlig på caféen.

Til arrangementet vil Ilze Rudzite vejlede i dekorativ tegning, fletning eller vævning - i Covid-19-forsvarlige rammer, lyder det i meddelelsen.

Der vil være mulighed for at lave sine egne julegaver eller "vinterkunst, der varmer sjælen".

Café Utopia serverer tapas inklusiv kaffe og te.

For at deltage i workshoppen kræves der ingen særlige forkundskaber. Tilmeldingen er efter først til mølle-princippet, da der er et begrænset antal pladser.

Man kan tilmelde sig ved at kontakte Hanne Jønsson Nielsen - eksempelvis på mail via: hannejnielsen@hotmail.dk.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Holstebro Onsdag

Julemarked i Haderup aflyst

Annonce