Annonce
Holstebro Onsdag

Tidligere PET-chef fortæller om murens fald

Hans Jørgen Bonnichsen vil i sit foredrag blandt andet belyse spionagens betydning under den kolde krig. Arkivfoto: Søren Gylling/Scanpix
Annonce

Holstebro: Den 9. november 2019 var det 30 år siden, at Berlinmuren faldt. Hans Jørgen Bonnichsen, tidligere PET-chef, kriminalinspektør og terrorekspert, tager i sit foredrag, der kommer til Holstebro, sit publikum med tilbage i tiden og beskriver lykkens scenarie, der var længe ventet:

Den kolde krig var slut, og trods spændinger og enormt kritiske situationer blev den aldrig til en varm krig. Det skyldes blandt andet spionagen, som den udfoldede sig både i øst og i vest. I foredraget vil Bonnichsen belyse spionagens betydning under den kolde krig. Det gør han gennem særligt udvalgte afgørende operationer udført af organisationerne KGB, STASI, CIA, MI6, FE og PET. Herunder beretter Bonnichsen om sager, som han selv har efterforsket. - Kom med til et historisk foredrag, hvor I kan se frem til et gribende indblik i tiden op til murens fald og selve dagen, hvor de skarpe grænser var i opløsning, lyder det fra foredrags-arrangøren.

Foredraget holdes torsdag den 20. februar klokken 19 hos Uddannelsescenter Holstebro, Auditoriet på Døesvej 76, Holstebro.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Holstebro Onsdag

Nordens Lund blev indviet

Annonce