Annonce
Holstebro Onsdag

Toiletpapir, håndsprit og videomøder får os til at tænke på corona

Udstillingen "Karantæne" viser glimt af den hverdag, som folk har haft under corona-pandemien. I udstillingen kan man gå på oplevelse i de mange genstande, der viser, hvordan vi levede, og de vil forhåbentlig vække minder hos gæsterne. Foto: Morten Stricker
Holstebro Museum har åbnet en mini-udstilling om coronakrisen, og man kan se den og resten af museets udstillinger for halv pris frem til skoleferien slutter.
Annonce

Holstebro: - Hold da op! Det er først nu, jeg ser toiletpapiret, siger Dagbladets fotograf overrasket.

Han har stået så tæt på Holstebro Museums nye udstilling, "Karantæne", at han simpelthen har overset det, der er mest af...

- Der er faktisk 1000 ruller toiletpapir. Men det er den slags, vi allerede bruger her i huset, så det har ikke været en unødvendig udgift. Det er simpelthen vores lager, I ser her, ler museumsinspektør Ann Bodilsen.


Det er den slags toiletpapir, vi allerede bruger her i huset, så det har ikke været en unødvendig udgift. Det er simpelthen vores lager, I ser her.

Ann Bodilsen, museumsinspektør


Mens landet var lukket ned af corona-virus efterlyste Holstebro Museum - blandt andet via Dagbladet og Holstebro Onsdag - genstande, som for byens befolkning var ensbetydende med corona-pandemien. Og helst sammen med deres historier om nedlukningen af landet.

Øl med det nu lidt belastede navn Corona. Foto: Morten Stricker

- Der var nogle, der henvendte sig af sig selv, men ikke nok. Derfor fik vi et samarbejde i gang med en gruppe antropologi-studerende fra Aarhus Universitet, der fik til opgave at være opsøgende omkring at samle genstande fra folk og få ord sat på, forklarer Ann Bodilsen.

Annonce

Boardingkort og håndsprit

I fredags indviede museet så udstillingen "Karantæne", der befinder sig i rum 14 i den faste udstilling "Det eventyrlige Loft". Rum 14 er den eneste planlagt udskiftelige del af udstillingen, da den beskæftiger sig med nyere tid. Når "Karantæne" slutter ved udgangen af året, kommer der noget andet ind.

Billig adgang

Staten har på baggrund af corona-pandemien sørget for at give landets museer en økonomisk håndsrækning.

Så i håbet om at få flere gæster ind på museerne igen, er entré-prisen nu halveret.

Det betyder, at man kan se "Karantæne" - og alt det andet på Holstebro Museum - for 55 kroner frem ti slutningen af skolernes ferie. Hvis man er pensionist, slipper man med 40 kroner.

Det har hele tiden været gratis at gå på museet, hvis man er under 26 år.

I "Karantæne" finder man blandt andet boardingkort og en kuffert, corona-øl, bage-grej, computere, der er indstillet til video-møder, bogposer fra biblioteket, spiritusflasker, håndsprit og på gulvet et klistermærke med "Hold afstand".

På bagsiden af kasse 14, er der en corona-væg, hvor publikum kan skrive et enkelt ord eller en oplevelse på gule post-it sedler og klæbe dem op på væggen.

På en væg kan man give sit bidrag til corona-udstillingen med et ord eller flere på gule post-it sedler. Foto: Morten Stricker

Det er der allerede flere, der har gjort: "Panik", "fællessang", "nedern", "onlineundervisning" og "nu fik vi tid til at lære hinanden at kende igen" er nogle af buddene.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Holstebro Onsdag

Holstebro går efter guldet

Annonce