Annonce
Holstebro Onsdag

Tophåndbold: Der kan blive rift om billetterne til træningskampene

Fra træningen i TTH ses i forgrunden Christoffer Cichosz, Aaron Mensing, Johan Meklenborg og Kay Smits. I baggrunden  Jonas Porup og Emil Jensen. Foto: Louise Boo, TTH Holstebro
Tilskuerpladserne til fem opvisnings- og træningskampe for TTH Holstebros ligaherrer tildeles efter først-til-mølle-princippet, og der lukkes højst 450 tilskuere ind i Gråkjær Arena.
Annonce

Håndbold: Som optakt til den kommende sæson i Primo Tours Ligaen spiller TTH Holstebros ligahold fem opvisnings- og træningskampe samt en pokalkamp i Santander Cup’en.

Første kamp er fredag 31. juli i Gråkjær Arena, hvor TTH tørner sammen med Ribe-Esbjerg. I arenaen bliver der plads til 450 tilskuere med placering i udvalgte sektioner i hallen.

Der er gratis adgang, og det er ikke muligt at reservere pladser. Og antallet af pladser kan ikke øges.

- Desværre ikke. Antallet af tilskuere er fastlagt ud fra corona-restriktionerne og må ikke øges, oplyser kommunikationsmedarbejder Nanna Gantriis, TTH Holstebro.

Så hvis der kommer flere end 450 interesserede, vil de blive afvist ved døren.


Antallet af tilskuere er fastlagt ud fra corona-restriktionerne og må ikke øges

Nanna Gantriis, kommunikationsmedarbejder hos TTH Holstebro


Annonce

Mødet sit gamle hold

Tilsvarende lukkes højst 320 tilskuere ind til kampe i Struer Energi Park. Her mødes TTH og Mors-Thy Håndbold, som TTH-cheftræner Søren Hansen har trænet de seneste tre sæsoner, lørdag den 8. august klokken 14.00.

Der er også lagt op til en spændende fight fredag 21. august, hvor TTH møder ærkerivalerne fra Skjern Håndbold i en kamp i Vinderup Hallerne.

Alle opstartskampe afholdes med respekt for myndighedernes Corona-retningslinjer.

- Derfor er det vigtigt at tilskuere holder den fornødne afstand på tilskuerpladserne (mindst 1 sædes mellemrum pr. person), og følger arrangørernes anvisninger, så vi kan mindske risikoen for coronasmitte, opfordrer TTH-direktør John Mikkelsen.

Annonce

Opstartprogrammet

Her er hele opstartprogrammet.

Fredag 31. juli kl. 14.00: TTH # Ribe-Esbjerg i Gråkjær Arena.

Torsdag 6. august kl. 14.30: TTH # Aalborg Håndbold i Gråkjær Arena.

Lørdag 8. august kl. 14.00: TTH # Mors-Thy Håndbold i Struer Energi Park.

Torsdag 13. august kl. 19.00: Aars HK # TTH i Aalestrup Hallen, Santander Cup.

Mandag 17. august kl. 14.30: TTH # Lemvig-Thyborøn Håndbold i Gråkjær Arena.

Fredag 21. august kl. 19.00: TTH # Skjern Håndbold i Vinderup Hallen.

Der tages forbehold for ændringer i programmet. Derfor er det en god ide at holde sig opdateret på kampe og spillernyheder på TTH Holstebros hjemmeside.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce