Annonce
Holstebro Onsdag

Torben Bo har åbnet byens underligste butik

Torben Bo Nielsen har her taget plads i et af de stole- og bord-sæt, han har til salg og har udstillet ude foran sin nye butik, Kanonpriser. Foto: Ninna Pirchert
Kanonpriser hedder forretningen med det alsidige udvalg. Forretningsindehaveren arbejder på fuld tid på en bodega ved siden af butiksjobbet og familielivet.
Annonce

Holstebro: - Hvad vi sælger? Vi sælger ALT!

Sådan lyder svaret fra 39-årige Torben Bo Nielsen, når man spørger ham, hvad der er på hylderne i hans nye butik.

Og der er da ganske rigtigt også lidt af hvert i den 168 kvadratmeter store butik, han for godt halvanden måned siden åbnede på adressen Struervej 85 på Ringparkens Butikstorv.

- Bland-selv-slik, skilte, tøj, cykler, rengøringsartikler, løbehjul, lamper ..., remser butiksindehaveren op og kommer i tanke om, at han også lige har budt på 2000 par sko, så der kommer nok også snart sko på hylderne.

Annonce

- Her har alle råd

- Det er en meget mærkelig butik, konkluderer Torben Bo, der da også har valgt at markedsføre sin forretning som "Byens underligste butik".

- I løbet af den halvanden måned, jeg har haft butikken, har vi allerede byttet rundt på varerne fire gange, fortæller han om udfordringerne med de mange forskellige varer, der kommer ind ad døren som blandt andet restpartier og som opkøb fra konkursboer.

Kanonpriser har han kaldt sin nye butik.


Nogle af dem, jeg møder på mit arbejde, har ikke råd til at gå ud og købe nyt til mange penge, og derfor tænkte jeg, at der var plads til sådan en butik i byen.

Toben Bo Nielsen, forretningsindehaver.


- Navnet kom jo lidt af sig selv, for folk siger altid, at det er nogle rigtige kanonpriser, vi har, fortæller Torben Bo, der har åbnet butikken som et sted, hvor alle har råd til at komme.

- Det er ikke alle, der har råd til at gå ud og købe dyre ting, men her kan man købe varer til en god pris, fortæller Torben Bo, der de seneste ni år har arbejdet som bartender på Nørrelands Bodega.

- Nogle af dem, jeg møder på mit arbejde, har ikke råd til at gå ud og købe nyt til mange penge, og derfor tænkte jeg, at der var plads til sådan en butik i byen, forklarer Torben Bo, der i forretningen får hjælp af to deltidsansatte, der er i udredning med et fleksjob for øje.

Han har også haft stor hjælp til alt det praktiske og til internetsalg af sin ven, Kenth Fast, der er tidligere tømrer og nu taxachauffør.

Annonce

Inspiration fra chefen

Frank Sørensen hedder chefen på bodegaen, og chefen har for efterhånden mange år siden arbejdet med køb og salg af varer lige som dem, Torben Bo nu sælger. Det var med Frank Sørensen som mentor og inspirator, han besluttede sig for at prøve forretningsdrømmen af ved at leje sig ind i lokalerne på Struervej.

- Det er min forretning, men det er jo godt at have en at sparre med, siger Torben Bo Nielsen, der passer sit fuldtidsjob i bodegaen ved siden af forretningen.

Han får også tid til at være familiefar i Dyssegården, hvor han bor sammen med sin kone og to børn på syv og 11 år.

Torben Bo Nielsen er en vaskeægte holstebrodreng:

Han er vokset op på Thorsvej, og begyndte som ung at arbejde som flaskedreng i Favør, der dengang lå i Nørrelands Centret. Efter 10. klasse begyndte han på handelsskolen, men droppede ud to gange uden at fuldføre.

Han gik senere i gang med at læse på VUC, men da hans mor døde, gik det ud over studierne.

- Og så var det at jeg mødte Frank, og han var med til at hjælpe mig på benene igen, fortæller den nyslåede butiksindehaver.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Holstebro Onsdag

Julemarked i Haderup aflyst

Annonce