Annonce
Holstebro Onsdag

Trods corona vækster turismen i kommunen

Flere danskere har i år holdt ferie hjemme i Danmark, og det gør sig også gældende i Holstebro. Stigningen i danske gæster kan ikke opveje tabet fra forårsmånederne, men det hjælper godt på vej, lyder det fra Holstebro Kommune. Billedet er taget en sommerdag på Thorsminde Strand. Foto: Holstebro Kommune
Annonce

Holstebro: Turismen i Holstebro Kommune er ikke sådan at slå ud.

Sådan lyder konklusionen i en pressemeddelelse fra Holstebro Kommune.

Kommunen er kendetegnet ved mange feriehuse særligt ved Vestkysten. Feriehusene har typisk været lejet ud til tyske gæster. Nedlukningen af landets grænser betød et stort fald i antallet af overnatninger i kommunen i forårsmånederne.

Men i sommeren og sensommeren blev Holstebro Kommune et tilvalg som årets feriedestination.

Netop offentliggjorte overnatningstal viser, at ikke bare er det tabte indhentet, men endda flere gæster end i samme periode i 2019 har tilbragt ferien i Holstebro Kommune.

729.858 gæster overnattede i Holstebro Kommune de første ti måneder af 2020. En stigning på 1,2 procent sammenlignet med samme periode sidste år.

Det fremgår af tal fra VisitDenmark.

- Vi er utroligt glade og stolte over, at så mange gæster har valgt at holde deres ferie netop hos os. Vi har en fantastisk kombination af flotte naturoplevelser blandet med gode kultur- og shoppingmuligheder. Dette sammenholdt med de gode, trygge overnatningstilbud og et erhverv, der har været omstillingsparate, tror vi har gjort en forskel i valget af Holstebro Kommune som feriedestination, siger Søren Olesen, der er formand for erhvervs- og turismeudvalget.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce